Afgifter fører til salg af hurtigfærge

30. april 2024
Afgifter fører til salg af hurtigfærge
Max er Molslinjens mindste og ældste hurtigfærge. Nu bliver den solgt til nye ejere på grund af høje afgifter og skal fremover operere i Middelhavet.

Molslinjen har solgt sin ældste hurtigfærge, Max. Færgen skal fremover operere i Middelhavet. Årsagen til salget skal findes i CO2-afgifter, som tvinger rederiet til at drosle ned på Kattegat.

Høje afgifter på CO2 fra både EU og Danmark har ført til, at Molslinjen har solgt hurtigfærgen Max.

”Vi må erkende, at vores planer for sejlads med fire hurtigfærger på Kattegat ikke kan hænge sammen, når vi pålægges store afgifter fra EU og herhjemme samtidig med, at vi oplever stærkt stigende lønomkostninger”, forklarer Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.

Max er Molslinjens mindste og ældste hurtigfærge. Max blev bygget hos det australske Incat-værft i Tasmanien med levering sommeren 1998. Udover sejlads på Kattegat og Bornholm har Molslinjen også opereret hurtigfærgen på ruterne North Sydney – Port Aux Basques (Canada), Riga – Stockholm og Portsmouth – Caen (Engelske Kanal).

Færgen har været en stor del af den turn around, som Molslinjen oplevede i 2011, hvor fokus på større færger fra Aarhus fik rederiet på ret kurs. Max har siden 2018 fungeret som højkapacitetsfærge på den bornholmske rute mellem Rønne og Ystad, men her blev den for nylig erstattet af Express 1.

Max ligger nu i havnen i Ebeltoft, hvor den holdes klar til indsættelse på Kattegat i tilfælde af tekniske udfordringer på en af de andre færger.

Max overtages af de nye ejere ved udgangen af 2024.

Molslinjen har igangsat den grønne omstilling med investeringer i elfærger på vej til Samsø og Als, rederiet har indsat elfærge på Fanølinjen, og på Øresund sejler der skibe med nogle af verdens største færgebatterier ladet med helt grøn strøm.

”Nu kommer turen til Kattegat, som kan blive verdens hidtil største og mest ambitiøse elektrificerings-projekt for færger. Så mens vi rammes af afgifter, er vores håb, at politikerne husker deres løfte om hjælp til den omstilling gennem de grønne støttepuljer”, siger Kristian Durhuus.