Alarm 112

Spritbilist endte i grøften

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 19. juli 2024

Politi
Foto: Rigspolitiet
19. juli 2024
Af Dina Bruselius

En 77-årig mandlig bilist blev torsdag kl. 10.03 anholdt og sigtet for spirituskørsel, efter at politiet via 112 havde fået en anmeldelse om, at hans bil var kørt i grøften i krydset mellem Hybenvej og Fuglsøvej i Ebeltoft. 

Vidner på stedet fortalte, at den 77-årige var kommet kørende på Fuglsøvej i sydvestgående retning, og her flere gange slingrede over i den modsatte vognbane til fare for bilisterne, der kom i den anden retning. Ved krydset med Hybenvej kørte han pludselig på tværs af vejen og ned i den modsatte grøft.

En patrulje ankom kort efter til stedet og kunne konstatere, at den 77-årige mand var synligt påvirket af alkohol. Manden blev anholdt, taget med til udtagelse af blodprøve og hans bil blev beslaglagt med henblik på konfiskation. 

Indbrud

  • På Strandagervej i Odder begået torsdag d. 18/7 kl. 05.22
  • På Enghegnet i Grenå begået torsdag d. 18/7 mellem kl. 16.00 og kl. 17.40

Politiet efterlyser vidner: Grov sag fra 2009 ryster Randers

Læs også: Politiet efterlyser vidner: Grov sag fra 2009 ryster Randers

Mand anholdt i ni år gammel voldtægtssag – særlig metode gav gennembrud

Læs også: Mand anholdt i ni år gammel voldtægtssag – særlig metode gav gennembrud

Tilmeld dig vores nyhedsbrev