Alarm 112

Vanvidsbilisme: Målt til at køre over 100 km/t i en byzone

En af politiets fotovogne blitzede onsdag omkring kl. 09.00 en bilist, der kørte med meget voldsom hastighed ad Århusvej gennem Trustrup på Djursland.

Vanvidsbilisme: Målt til at køre over 100 km/t i en byzone
Foto: Thomas Tolstrup
Af Benedikte Jensen 8. august 2024

I byzonen, hvor fartgrænsen er 50 km/t, blev bilisten målt til at køre mindst 102 km/t, og det er så stor en overskridelse, at det hører under kategorien vanvidsbilisme. 

Derfor kontaktede operatøren af fotovognen straks nogle kolleger i politiet, hvorefter en patrulje blev sendt afsted for at få standset bilisten. Betjentene fik nogle minutter senere øje på bilen, der blev ført af en 56-årig mand fra Aarhus.

Den 56-årige blev sigtet for sin hastighedsoverskridelse og fik frataget sit kørekort administrativt på stedet, og hans bil blev beslaglagt med henblik på konfiskation –  jf. bestemmelserne om vanvidskørsel.

Politiet advarer: Læg på, hvis du får disse opkald!

Læs også: Politiet advarer: Læg på, hvis du får disse opkald!

Klip i kørekortet: Tre forseelser dominerer danskernes trafiksynder

Læs også: Klip i kørekortet: Tre forseelser dominerer danskernes trafiksynder

Døgnrapporten

Tilmeld dig vores nyhedsbrev