Alarm 112

Indbrud på Engdraget i Grenaa – Smykker og ure stjålet

I nat blev der begået indbrud på Engdraget 33 i Grenaa, hvor tyve brød ind og slap afsted med en større mængde værdigenstande

Politi
Foto: Rigspolitiet
Af Dinny Eriksen 13. oktober 2024

Alarmen gik her til morgen søndag d. 13 oktober kl. 05.11, og politiet ankom kort tid efter.

Ifølge beboeren, Ebbe Broch Christensen, er der blandt andet blevet stjålet smykker, sølvtøj samt flere ure af kendte mærker som Tag Heuer, Seiko, Jaguar og Omega. Det er endnu uvist, om flere genstande er forsvundet, da familien fortsat er ved at skabe sig et overblik over tyveriets fulde omfang.

LÆS OGSÅ: Ny rapport giver indblik i udvikling i trafikulykker på Djursland

Hjælp med information

Beboeren opfordrer samtidig offentligheden til at være opmærksom, hvis nogen skulle høre om de stjålne varer, eller hvis de dukker op til salg. Enhver information vil være velkommen og kan hjælpe politiet i deres efterforskning.

Politiet fortsætter nu arbejdet med at opklare indbruddet, og eventuelle vidner bedes henvende sig med oplysninger.

Hvis du har set eller hørt noget mistænkeligt i området omkring Engdraget i løbet af natten eller tidlig morgen, opfordres du til at kontakte politiet eller beboeren direkte.

LÆS OGSÅ: Efterlysning: Ved du hvem disse mænd er?

Tragisk ulykke i Grenaa: 9-årig dreng er afgået ved døden

Læs også: Tragisk ulykke i Grenaa: 9-årig dreng er afgået ved døden

87-årig mand fundet død nær sit hjem i Langå

Læs også: 87-årig mand fundet død nær sit hjem i Langå

Tilmeld dig vores nyhedsbrev