Forbruger

En ny omgang listeria: Salater trukket tilbage fra butikkerne i hele landet

Flere populære salatprodukter trækkes nu tilbage fra hylderne i danske supermarkeder, efter at listeriabakterier er blevet opdaget i nogle af produkterne.

En ny omgang listeria: Salater trukket tilbage fra butikkerne i hele landet
Kreditering: Adobe Express
15. november 2024
Af Benedikte Jensen

Coop har identificeret problemer med listeria i flere af deres salater, der sælges i kæder som Kvickly, Super Brugsen, Dagli’Brugsen, Coop 365 og Brugsen. De berørte produkter inkluderer snittet grønkål, vintercoleslaw med tranebær og grønkål samt en nordisk udgave af cæsarsalat. Produkterne har udløbsdatoer mellem 17. og 19. november.

Listeria-fund ved rutinetjek

Det var et rutinetjek hos Coops leverandør, der afslørede tilstedeværelsen af listeriabakterier. Coop har derfor valgt at tilbagekalde de pågældende salater. Selvom det ikke er oplyst præcist, hvor listeriabakterierne er fundet, tager Coop ingen chancer og opfordrer forbrugere til enten at kassere produkterne eller returnere dem til købsstedet.

Listeria kan give influenzalignende symptomer som feber og hovedpine. Ifølge Statens Serum Institut vil de fleste mennesker opleve at blive smittet med bakterien på et eller andet tidspunkt i deres liv, men det er sjældent, at folk bliver alvorligt syge. Risikoen er dog større for gravide og personer med et svækket immunforsvar, hvor en infektion kan blive farligere.

Kender du en vaskeægte Postnord-helt?

Læs også: Kender du en vaskeægte Postnord-helt?

Disse produkter er berørt

SNITTET GRØNKÅL,
EAN: 5700382320998
Nettovægt 150 G,
Sidste anvendelses dato: 19/11/2024

C VINTERCOLESLAW M TRANEBÆR/GRØNKÅL,
EAN: 5700383050221
Nettovægt 350 G,
Sidste anvendelses dato: 17/11/2024

365 NORDISK INSPIRERET CÆSARSALAT
EAN: 5715348086603
Nettovægt: 380 g
Sidste anvendelses dato: 17/11/2024

Solgt i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Brugsen og 365discount.

Råd til forbrugerne: Skulle du have varen opbevaret, kan varen leveres tilbage til butikken, hvor den er købt eller kassere den.

Salling Group tilbagekalder Cashew nødder

Læs også: Salling Group tilbagekalder Cashew nødder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev