Alarm 112

Vanvidsbilist stoppet efter dramatisk biljagt: Fremstilles i grundlovsforhør kl. 12 i Randers

En dramatisk biljagt rystede Randers og Djursland nytårsaftensdag, da en 25-årig mand satte sit og andres liv på spil med hasarderet kørsel gennem by og land.

Vanvidsbilist stoppet efter dramatisk biljagt: Fremstilles i grundlovsforhør kl. 12 i Randers
Foto: Rigspolitiet
Af Dinny Eriksen 1. januar 2025

Politiet måtte tage skrappe midler i brug for at få manden stoppet, og han fremstilles i dag klokken 12 i grundlovsforhør i Randers.

Jagten begyndte i det sydvestlige Randers og strakte sig over en halv times tid over Djursland, hvor bilisten gentagne gange overskred hastighedsgrænserne – ofte med over 150 kilometer i timen, selv i byzoner. Den faretruende kørsel fik politiet til at beslutte, at en patruljevogn måtte påkøre bilen for at bringe jagten til ophør.

Det lykkedes at standse køretøjet ved Søften, hvor den 25-årige, der er rumænsk statsborger, blev anholdt omkring klokken 18.

Færdselsovertrædelser og vanvidsbilisme

Den sigtede er nu under anklage for en række alvorlige færdselsovertrædelser, herunder voldsom hastighed og vanvidsbilisme. Ifølge

En jævnaldrende passager, der også befandt sig i bilen, blev ligeledes anholdt, men blev senere løsladt uden sigtelse.

Fire unge varetægtsfængslet efter groft røveri

Læs også: Fire unge varetægtsfængslet efter groft røveri

Opmærksomme borgere stoppede falske bankbude

Læs også: Opmærksomme borgere stoppede falske bankbude

Tilmeld dig vores nyhedsbrev