Alarm 112

Svindlere på spil blandt andet i Auning

Sparekassen Kronjylland har det seneste døgn oplevet flere tilfælde af falske ”bankbude”, der forsøger at svindle ældre mennesker flere steder i landet bl.a. på Djursland – særligt i Auning-området. 

Svindlere på spil blandt andet i Auning
Foto: Adobe Express
9. januar 2025
Af Benedikte Jensen

I den forbindelse beder Sparekassen Kronjylland om hjælp til at advare ældre borgere mod svindlerne.

I en pressemeddelelse fra Sparekassen Kronjylland lyder det:
”Hjælp dine forældre, bedsteforældre eller andre ældre medborgere ved at fortælle dem om svindelformen. Svindlerne banker ofte på hos de ældre og forsøger at franarre dem betalingskort og kode under påskud af at arbejde for sparekassen, andre banker eller politiet. Typisk snakker de forinden i telefon med de ældre og aftaler ”besøget”. Hverken politi eller pengeinstitut vil nogensinde kontakte borgere på den måde”.

Budskabet fra Sparekassen Kronjylland er klart: Udlevér aldrig dit betalingskort, koder, kontanter eller oplysninger til fremmede.  

Flere områder er ramt

Flere områder i landet er i øjeblikket ramt af denne type svindel, og Sydøstjyllands Politi har netop også udsendt en advarsel. Her opfordrer politiet til, at man – for at undgå at blive ramt i fremtiden – som borger kan fjerne sit telefonnummer fra diverse offentligt tilgængelige telefonnummer-tjenester. Det er nemlig tilsyneladende herfra, at svindlerne ofte finder deres ofres navn, adresse og telefonnummer.

—-

Markant fald i indbrud på Djursland i 2024

Læs også: Markant fald i indbrud på Djursland i 2024

Sparekassen Kronjyllands råd til at undgå at blive svindlet af falske bankbude:

  • Udlevér aldrig kort og oplysninger til fremmede
  • Udlevér aldrig dine koder eller kontanter
  • Hvis du er i tvivl, så ring selv op direkte til din bank
  • Bliver du svindlet, så spær dit kort i net- og mobilbank eller ved at ringe til Nets på: 44 89 27 50
Indbrud i varebiler rammer rekordhøjde: Hvordan beskytter man sine ejendele?

Læs også: Indbrud i varebiler rammer rekordhøjde: Hvordan beskytter man sine ejendele?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev