Trafik

Tilkørsel <19b> Søften mod Djursland lukker frem til april

Djurslandsmotorvejen skal udvides under Høgemosevej, og derfor lukker Vejdirektoratet tilkørsel Søften fra mandag den 19. januar frem til april. Dermed vil både til- og frakørslen mellem Djurslandsmotorvejen og Høgemosevej være lukket frem til 1. april.

Tilkørsel <19b> Søften mod Djursland lukker frem til april
Både til- og frakørsel Søften på Djurslandsmotorvejen vil være spærret fra mandag og frem til 1. april. Foto: Vejdirektoratet
Af Benedikte Jensen 17. januar 2025

Vejdirektoratet udvider de to kilometer af Djurslandsmotorvejen tættest på E45 Østjyske Motorvej for at sikre mindre kø og en bedre sammenfletning mellem Djurslandsmotorvejen og E45. Strækningen under Høgemosevej skal dermed udvides, og derfor er Vejdirektoratet nødt til at spærre tilkørsel <19b> fra mandag den 19. januar klokken 19:00 frem til den 1. april. Frakørsel <19b> lukkede i starten af januar, så fra 19. januar til 1. april skal trafikanter finde alternative ruter for både til- og frakørsel <19b>.

Tilkørsel via Lisbjerg Parkvej og Klokhøjen

Spærringen af tilkørselsrampen får konsekvenser for de mange trafikanter, som dagligt kommer fra Søften og Hinnerup og benytter netop den tilkørsel for at komme til Djurslandsmotorvejen.

Er du en af de trafikanter, kan du i stedet køre via Lisbjerg Parkvej og Klokhøjen, hvor du kan køre på motorvejen ved <19a> Lisbjerg.

Vil skovens fugle vende tilbage? 500 frivillige skal hjælpe med at finde svaret

Læs også: Vil skovens fugle vende tilbage? 500 frivillige skal hjælpe med at finde svaret

Omkørsel fra Skejby og Djursland

Du kan ligeledes benytte frakørsel <19a> Lisbjerg og køre via Klokhøjen og Lisbjerg Parkvej, hvis du kommer fra Djursland og skal videre mod Søften og Hinnerup.

Kommer du derimod fra Skejby, kan du tage frakørslen mod Søften og Hinnerup inden Søftenvej fletter sammen med Djurslandsmotorvejen.

Der vil være skiltet med den midlertidige tilkørsel i området og spærringen af frakørslen før <19a> Lisbjerg på Djurslandsmotorvejen. Fra Skejby er der et permanent skilt mod Hinnerup på Søftenvej, og der vil derfor ikke være skiltet med spærringen af frakørsel <19b> før selve frakørslen.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet giver trafikanterne.

_____

Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk

Lokale medier styrker demokratiet: Ny analyse viser kvalitetsjournalistik i hele Danmark

Læs også: Lokale medier styrker demokratiet: Ny analyse viser kvalitetsjournalistik i hele Danmark

Sol, skyer og forårslune toner – Overvejende tørt og mildt vejr

Læs også: Sol, skyer og forårslune toner – Overvejende tørt og mildt vejr

Tilmeld dig vores nyhedsbrev