Nyheder
Klodsfestival Vinter 25: Lego-glæde for alle på Memphis Mansion
Skal du vestpå til Randers i Vinterferien? For her kan du opleve en af de mest farverige og kreative begivenheder i vinterferien, når Klodsfestival Vinter ’25 løber af stablen fra d. 8. til d. 16. februar.
Eventet finder sted på 1. sal i Memphis Mansion over Elvismuseet, hvor Lego-entusiaster i alle aldre kan samles til en uge fyldt med klodser, kreativitet og konkurrencer.
Et paradis for Lego-nørder
Klodsfestivalen er en årligt tilbagevendende begivenhed og er en videreudvikling af Star Wars-udstillingen og -messen, som Benny Ray tidligere har stået for. Bag festivalen står arrangøren Søren, også kendt som “Legomanden”, i samarbejde med Henrik fra Memphis Mansion.
For de mange Lego-entusiaster vil der være masser af stande med salg af sjældne sæt, unikke MOC’s (My Own Creations) og Lego-relaterede produkter. Derudover er der mulighed for at medbringe egne klodser og bytte eller sælge til andre samlere.
Konkurrencer og faglig viden
Det er ikke kun de voksne samlere, der kan glæde sig. De yngste Lego-nørder kan deltage i spændende konkurrencer, hvor der er store præmier på spil. For de ekstra videbegærlige byder festivalen også på besøg af en plastmager, der vil dele sin dybdegående viden om Lego-produktionen.
Mere end bare klodser
Memphis Mansion skaber den perfekte ramme om festivalen, og undervejs kan gæsterne besøge den populære Highway 51 Diner, der serverer lækker mad, så energiniveauet kan holdes højt.
Vil du være en del af festivalen og sælge dine egne Lego-relaterede varer? Så kan du kontakte Søren på sms: 22729080 for mere information om salgsmuligheder. Der er allerede tilmeldt 6 større stande.
Så uanset om du er en hardcore samler, en kreativ klodsbygger eller bare elsker den ikoniske Lego byggeklods, er Klodsfestival Vinter ’25 stedet at være i uge 7!
Hvor og hvornår:
📍 Memphis Mansion, Randers
📅 8. februar – 16. februar 2025
Kom forbi og oplev en verden af Lego!
Foto: Søren – Klodsfestival