Familie

Danskerne samler rekordbeløb ind til dyrene

Danskerne har endnu engang vist deres store engagement for dyrevelfærden. Med en samlet donation på imponerende 648.534 kroner til Dyrenes Beskyttelse har 2024 sat ny rekord for velgørende indsamlinger organiseret af Maxi Zoo.

Danskerne samler rekordbeløb ind til dyrene
Foto: Dyrenes Beskyttelse.
Af Dinny Eriksen 6. februar 2025

Den store opbakning til dyrene er et tydeligt tegn på, at mange danskere brænder for at gøre en forskel.

Velgørenhed i hele landet

I løbet af året har Maxi Zoo iværksat flere velgørende initiativer, hvor dyrevenner har haft mulighed for at bidrage. Blandt de mest succesfulde kampagner var ’Valentinsgåtur’, ’Sommerven’ og ’Sammen for Dyrene’, der alle havde til formål at samle midler ind til udsatte dyr. Hver eneste krone, der blev doneret, går ubeskåret til Dyrenes Beskyttelse, hvor pengene blandt andet sikrer dyrlægehjælp, pleje, aktivering og træning til dyr, der venter på et nyt hjem.

Håb i Psykiatrien: Får 4,5 mio. kr. til at udvide indsatsen med frivillige på psykiatriske afdelinger

Læs også: Håb i Psykiatrien: Får 4,5 mio. kr. til at udvide indsatsen med frivillige på psykiatriske afdelinger

Fællesskab gør forskellen

Hos Maxi Zoo er man dybt taknemmelig for den store opbakning, som kunder og medarbejdere har udvist i årets løb.

”Den store opbakning fra kunder og medarbejdere har endnu engang vist, at fællesskabet kan gøre en reel forskel for de to- og firbenede venner, der har allermest brug for det. Vi har i Maxi Zoo i løbet af 2024 skabt rammerne for forskellige velgørende aktiviteter – og har mødt stor opbakning fra danskerne. Det er takket være denne støtte, at vi nu kan sende et stort beløb afsted til Dyrenes Beskyttelse,” siger Tais Kraft, marketingchef i Maxi Zoo.

Samarbejdet fortsætter i 2025

Maxi Zoo har gennem mange år samarbejdet med Dyrenes Beskyttelse, og den store succes med årets indsamling betyder, at samarbejdet fortsætter i 2025. Næste år vil der blive sat yderligere fokus på velgørenhed til fordel for dyrene, og der planlægges allerede nu nye initiativer for at sikre endnu bedre vilkår for dyr i nød.

Danskernes gavmildhed og engagement har gjort en stor forskel for mange dyr i år, og Maxi Zoo håber, at 2025 vil blive endnu et rekordår. Læs mere om de velgørende initiativer og den samlede donation på www.maxizoo.dk/sponsorater.

Danskerne tvivler på varslingssystemer for ekstremt vejr: Nordjyderne mest trygge

Læs også: Danskerne tvivler på varslingssystemer for ekstremt vejr: Nordjyderne mest trygge

Kampen for dansk frugt og grønt: 31 aktører går sammen om fremtiden

Læs også: Kampen for dansk frugt og grønt: 31 aktører går sammen om fremtiden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev