Beskyttelsen af danskernes drikkevand er i krise

Manglende initiativer på trods af fristens udløb

Fra flere fronter er der kommet hård kritik af den manglende beskyttelse af drikkevandet i Danmark. 

De boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), der omfatter omkring 0,5 % af Danmarks samlede areal, skulle sikre, at drikkevandet ikke blev forurenet med pesticider og kemikalier fra landbrug. I følge DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) samt Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Danske Vandværker, skulle et sprøjteforbud i disse områder have været på plads senest 1. marts 2025, men endnu er kun omkring en tredjedel af de udpegede områder beskyttet. Det er langt fra nok, og kritikken hagler nu ned på regeringens håndtering af situationen.

Utilfredshed med lovens manglende gennemslagskraft

Ifølge Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, er det pinligt, at den lovgivning, der skulle beskytte drikkevandet, ikke er blevet gennemført som planlagt. Efter at have accepteret en forlængelse af fristen på et år, er det stadig ikke lykkedes at få sprøjteforbuddet på plads i to tredjedele af de udpegede områder. Larsen understreger, at lovgivningens manglende styrke gør det svært at få de nødvendige aftaler i hus. Han mener, at det er på høje tid, at staten tager ansvar og presser loven igennem med effektive sanktioner for at beskytte drikkevandet.

Frivillige aftaler har slået fejl

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har også været ude med kritik og opfordrer nu til et statsligt forbud mod sprøjtning i nærheden af drikkevandsboringer. DN har i flere år presset på for en effektiv beskyttelse af landets drikkevandsboringer, men den frivillige ordning, som blev etableret i 2019, har ikke været tilstrækkelig. Kun 5 % af de boringsnære områder er blevet beskyttet gennem frivillige aftaler mellem kommuner og lodsejere. DN’s præsident, Maria Reumert Gjerding, betegner processen som en fiasko og kræver, at staten tager ansvar for at udvide det eksisterende sprøjteforbud.

Løsningen? Et statsligt forbud er påkrævet

Danske Vandværker, der repræsenterer de forbrugerejede vandværker i Danmark, deler den samme bekymring og opfordrer nu til, at staten træder ind og gennemfører et nationalt forbud mod sprøjtning nær drikkevandsboringer. Direktør Lise Lotte Toft påpeger, at hvis de kommuner, der har frist til 1. marts 2025, ikke kan overholde reglerne, skal staten straks tage affære. Hun understreger, at drikkevandet er en uundværlig ressource, og at der derfor ikke er tid til at vente længere.

Erfaringer fra andre sektorer: Statens indgriben har tidligere været succesfuld

Maria Reumert Gjerding peger på, at staten tidligere har indført effektive forbud mod sprøjtning i andre beskyttelsesområder, f.eks. naturbeskyttede arealer. Denne tilgang kunne med fordel anvendes til beskyttelse af drikkevandsboringerne, hvilket ville give en øjeblikkelig effekt og sikre, at vandforsyningerne ikke bliver yderligere belastet af pesticidrester.

En bekymrende tendens i grundvandet

De seneste opgørelser fra GEUS viser, at der stadig findes pesticidrester i halvdelen af de aktive drikkevandsboringer, og at niveauerne er steget i forhold til tidligere år. I 2024 blev pesticidrester fundet i 55,7 % af de undersøgte boringer. Dette understreger, hvor vigtigt det er, at der tages beslutninger hurtigt for at beskytte grundvandet mod yderligere forurening.

Den politiske kamp for rent drikkevand fortsætter

Trods lovgivningens manglende gennemslagskraft håber flere organisationer, herunder DANVA og DN, at politikerne vil reagere hurtigt og gennemføre et nationalt sprøjteforbud, der kan beskytte fremtidens drikkevand. Samtidig understreger de, at tiden er knap, og at der skal handles inden for den kommende sprøjtesæson.