Kostens betydning for barnets udvikling
Ifølge et nyt studie fra Københavns Universitet og Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood (COPSAC) ved Dansk Børne Astma Center på Herlev og Gentofte Hospital er der en klar sammenhæng mellem en vestlig kost under graviditeter og risikoen for, at barnet udvikler ADHD eller autisme.
“Jo mere vestlig kost en kvinde indtager under graviditeten, desto større ser risikoen ud til at være for, at barnet udvikler ADHD eller autisme. En vestlig kost er en kost med mere fedt, sukker og raffinerede produkter samt mindre fisk, grøntsager og frugt,” siger førsteforfatter, læge og ph.d. David Horner.
I studiet blev mødrenes kost vurderet ud fra, hvor tæt den var på et såkaldt vestligt kostmønster. Selv mindre ændringer imod et vestligt kostindtag var forbundet med højere risiko for ADHD og autisme hos børnene. Moderate ændringer mod en mere vestlig kost kunne øge risikoen for ADHD med 66% og autisme med 122%.
“Selvom det vestlige kostmønster ser ud til at have en ret negativ effekt på barnet, kan den nye viden vi kommer med også ses som en mulighed for at fremme sundere kostvaner under graviditeten, da selv små justeringer væk fra et vestligt kostmønster potentielt kan reducere risikoen for udviklingsforstyrrelser i hjernen,” forklarer Horner.
Over 60.000 mor-barn-par analyseret
For at opnå deres resultater har forskerne analyseret data fra over 60.000 mor-barn-par i fire store, uafhængige kohorter fra Danmark og USA. De har undersøgt kostmønstre, blodprøver og ADHD-diagnoser for at identificere eventuelle sammenhænge.
Blodprøverne blev analyseret med avancerede teknikker, der kunne måle metabolitter i blodet – små kemiske forbindelser, som afspejler kroppens biologiske processer. Dette gav forskerne en dybere forståelse af, hvordan kosten påvirker hjernens udvikling og bidrager til en øget risiko for ADHD og autisme.
Sammenhængen mellem et vestligt kostmønster og ADHD blev identificeret i alle fire kohorter, og resultaterne blev bekræftet i tre af dem ved hjælp af forskellige forskningsmetoder. Ifølge David Horner understøtter dette studiets pålidelighed.
”Studiet bygger bl.a. på et meget detaljeret og robust datasæt fra et samarbejde mellem COPSAC og Center for Neuropsykiatrisk Skizofreniforskning (CNSR), hvor næsten 600 børn blev tilset af en læge og vurderet for ADHD og autisme ved 10-års alderen,” forklarer han.
For at sikre resultaternes pålidelighed tog forskerne højde for en række faktorer, herunder genetiske forhold, der spiller en væsentlig rolle i udviklingsforstyrrelser. På trods af dette viste undersøgelsen en tydelig sammenhæng mellem mødres vestlige kost under graviditeten og en forhøjet risiko for, at deres børn udvikler ADHD og autisme.
Studiet, der bærer titlen “A western dietary pattern during pregnancy is associated with neurodevelopmental disorders in childhood and adolescence”, blev offentliggjort mandag den 3. marts 2025 i tidsskriftet Nature Metabolism.
Tidlig graviditet er en kritisk periode
En af fordelene ved det høje kvalitetsniveau af de biologiske prøver – som omfattede gentagne målinger gennem både graviditeten og barndommen – var, at forskerne kunne påvise, at sammenhængen mellem kosten og risikoen for ADHD hos barnet var stærkest i den tidlige og midterste del af graviditeten.
”Når vi sammenligner de fire kohorter i vores analyse, ser vi de stærkeste sammenhænge i første og anden trimester, hvilket tyder på, at hjernens udvikling i denne periode er særligt følsom over for de ernæringsmæssige påvirkninger fra moderen,” forklarer sidsteforfatter Professor Morten Arendt Rasmussen fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.
Forskerne analyserede blandt andet blodprøver fra mødrene og identificerede 43 specifikke metabolitter, der var forbundet med en vestlig kost og potentielt kunne forklare sammenhængen mellem kost og neurologiske udviklingsforstyrrelser.
”Vi fandt, at særligt 15 ud af de 43 metabolitter var med til at forklare den øgede risiko for ADHD. Mange af disse metabolitter er direkte relateret til kostindtaget og spiller en central rolle i reguleringen af inflammation og oxidativ stress, som menes at være afgørende faktorer i udviklingen af neurologiske forstyrrelser,” siger David Horner.
Bør kostrådene til gravide revurderes?
Studiet rejser spørgsmålet om, hvorvidt de nuværende danske kostråd for gravide er tilstrækkelige. I Danmark anbefales gravide en varieret kost med masser af grøntsager, frugt, fuldkorn samt fisk frem for kød. Men studiet tyder på, at mange gravide ikke følger rådene i tilstrækkelig grad.
“Vi ved, at behovet for næring øges under graviditeten, og vores studie understreger, hvor afgørende kostens sammensætning kan være for barnets udvikling. Vores data viser, at mange gravide kvinder har kostmønstre, der kan optimeres for at støtte barnets udvikling. Derfor rejser studiet spørgsmålet, om de nuværende kostråd faktisk bliver fulgt i tilstrækkelig grad, og om de har den ønskede effekt på barnets sundhed,” siger Horner.
Ifølge forskerne giver studiet også indsigt i, hvilke specifikke næringsstoffer og fødevarer der spiller en afgørende rolle for barnets udvikling allerede fra fosterstadiet.
“Ved at forstå, hvordan kosten påvirker kroppen under graviditeten, kan vi bedre identificere, hvilke næringsstoffer der spiller en vigtig rolle, og hvordan man kan justere sin kost for at mindske risikoen for neuroudviklingsforstyrrelser. Det giver nye muligheder for at forbedre kostanbefalinger og fremme et sundere liv for vores børn,” slutter han.
Studiet er udført af COPSAC og Københavns Universitet i samarbejde med Den Danske Nationale Fødselskohorte (DNBC) og VDAART-kohorten (USA).
Link til forskningsartiklen på Nature.com: https://www.nature.com/articles/s42255-025-01230-z
Usikkerheder
Studiet er et såkaldt observationsstudie, som viser en stærk statistisk sammenhæng, men det beviser ikke at vestlig kost i graviditeten forårsager ADHD og autisme.
Kostinformationen i studiet blev indsamlet via selvrapporterede spørgeskemaer (FFQ), hvilket kan føre til erindringsbias og unøjagtigheder i rapporteringen af fødevarer.
Dog blev de identificerede kostmønstre data-drevne (uden bias), og maskinlæring modeller blev brugt til at identificere metabolitscorer, som en objektiv målestok.
Genetik og miljø spiller også en stor rolle. ADHD og autisme har en høj genetisk komponent (op til 80 % arvelighed).
Kvinder med en mere vestlig kost havde oftere højere BMI, røg under graviditeten og brugte mere antibiotika, som i sig selv kan påvirke børns udvikling.
Studiet har forsøgt at justere for disse faktorer, men kan ikke udelukke, at andre livsstilsfaktorer ud over kosten også spiller en rolle.
De 3 fødevarer med den stærkeste positive sammenhæng med et vestligt kostmønster:
Fedtholdige animalske produkter (fx smør)
Raffinerede kornprodukter
Høj energi drikkevarer (fx sodavand, energidrik)
De 3 fødevarer med den stærkeste negative sammenhæng med et vestligt kostmønster:
Frugt
Fisk
Grøntsager
Kilde: Ritzau