Erhverv
Nyt lovforslag for politiets brug af genetisk slægtsforskning i alvorlige forbrydelser
Justitsminister Peter Hummelgaard har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal sikre klare rammer for politiets anvendelse af genetisk slægtsforskning i efterforskningen af alvorlige forbrydelser som drab, voldtægt og terror.
Et skridt mod en ny opklaringsmetode
I 2023 blev der vedtaget et borgerforslag, der åbner for, at politiet kan bruge genetisk slægtsforskning i efterforskning af grove forbrydelser. I dag er dette forslag blevet til et konkret lovforslag, der skal give politiet mulighed for at sammenligne dna-spor med informationer i dna-baserede slægtsforskningsdatabaser. Det gælder især i sager om alvorlige kriminaliteter som drab og terror. Formålet er at sikre, at metoden anvendes forsvarligt og kun i de mest alvorlige sager, hvor det samfundsmæssige behov overstiger hensynet til privatlivets beskyttelse.
Lovforslaget: Et effektivt værktøj til at opklare alvorlige forbrydelser
Genetisk slægtsforskning er en metode, der bruges til at finde slægtskab mellem personer ved hjælp af dna-analyser. Denne metode er allerede blevet anvendt i USA og Sverige med succes. I Sverige hjalp det blandt andet med at opklare et 16 år gammelt dobbeltdrab. I Danmark foreslås det, at politiet kan anvende teknologien til at finde gerningspersoner i sager om drab, voldtægt og terror, hvor dna-spor findes, og der er en begrundet mistanke om, at de stammer fra gerningspersonen.
Peter Hummelgaard: En vigtig milepæl i efterforskning af grove forbrydelser
Justitsminister Peter Hummelgaard understreger, at metoden er effektiv i opklaringen af forbrydelser begået for mange år siden, hvilket giver håb for ofre og pårørende. Han understreger samtidig, at formålet med lovforslaget er at sikre, at metoden kun anvendes i de tilfælde, hvor den kan være afgørende for efterforskningen af alvorlige forbrydelser.
“Vi har i den seneste tid set eksempler på, at politiet ved hjælp af slægtsskabssøgning finder frem til formodede gerningspersoner for forbrydelser, der er begået for mange år siden. Det er godt nyt for ofrene og de pårørende, og det er dårligt nyt for gerningspersonerne, som aldrig kan føle sig sikre,” siger Hummelgaard.
Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. juli 2025, og det vil dermed give politiet en ny mulighed for at efterforske alvorlige forbrydelser ved hjælp af en metode, som har vist sig effektiv i andre lande.