Job

Drømmer du om et job i historiske rammer? Clausholm Slot mangler en Turisme- og Eventkoordinator

Randers og omegn har mange historiske perler, og nu har du chancen for at blive en del af en af de mest unikke. Clausholm Slot, en af Østjyllands smukkeste herregårde, søger en engageret Turisme- og Eventkoordinator til at være med til at udvikle slotte som en turistattraktion.

Drømmer du om et job i historiske rammer? Clausholm Slot mangler en Turisme- og Eventkoordinator
Pressefoto Clausholm Slot
Af Dinny Eriksen 9. marts 2025

Spændende job med ansvar og udviklingsmuligheder

Clausholm Slot har siden 2024 arbejdet på at etablere sig som en fast del af turismen i Østjylland. Med events som det succesfulde Clausholm Julemarked og en voksende turistsøgning, er der brug for en dedikeret medarbejder, der kan være med til at drive og udvikle oplevelserne yderligere.

Som Turisme- og Eventkoordinator vil du få en alsidig rolle med ansvar for den daglige drift af slotscafeen samt planlægning og afvikling af events. Du vil være en del af et dynamisk team, hvor du i samarbejde med Turisme & Marketing Manageren sikrer en smidig afvikling af slotte åbningstid og arrangementer.

Fem år efter coronanedlukningen: Testcentre banede vej til arbejdsmarkedet for mange

Læs også: Fem år efter coronanedlukningen: Testcentre banede vej til arbejdsmarkedet for mange

Arbejdsopgaverne inkluderer

  • Ansvar for driften af slotscafeen, herunder varebestilling og kundebetjening.
  • Koordinering af sæsonansatte og vagtplanlægning.
  • Planlægning og gennemførelse af events og turistaktiviteter.
  • Overordnet ansvar for julemarkedets bodholdere fra booking til afvikling.
  • Assistance ved markedsføring, herunder SoMe og grafisk materiale.
  • Arrangering af grupperundvisninger og andre ad hoc-opgaver.

Hvem er du?

Vi søger en person, der brænder for at skabe oplevelser og har en serviceorienteret tilgang. Du skal trives i en alsidig rolle, hvor dagene aldrig er ens, og hvor samarbejde er nøglen til succes. Erfaring fra turisme-, event- eller servicebranchen er en fordel, men ikke et krav.

Vi forventer, at du:

  • Er imødekommende, struktureret og løsningsorienteret.
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.
  • Trives med at arbejde i weekender og i sommerferien, hvor der er travlhed.
  • Har minimum et års erhvervserfaring.
  • Taler dansk og engelsk.
  • Har kørekort (kategori B).

Arbejdstider og ansættelsesvilkår

Stillingen er timelønnet, og i åbningsperioden (fra Kristi Himmelfart til medio august) forventes en arbejdsuge på 37 timer. Uden for denne periode varierer timeantallet. Der kan forekomme aftenarbejde i forbindelse med arrangementer.

Bliv en del af en historisk arbejdsplads

Clausholm Slot er en familieejet virksomhed med en lang historie og et moderne fokus på udvikling. Teamet er lille, men dynamisk, og der lægges vægt på sammenhold og fleksibilitet.

Lyder stillingen som noget for dig? Så send dit CV og en motiveret ansøgning hurtigst muligt via Jobindex. Der afholdes løbende samtaler, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål, kan du kontakte Turisme & Marketing Manager Jacob Svane Overgaard på telefon 20262200.

Læs mere her: Turisme- og Eventkoordinator

Sådan fastholder Danmark udenlandske arbejdstagere: En ny undersøgelse kaster lys over løsningerne

Læs også: Sådan fastholder Danmark udenlandske arbejdstagere: En ny undersøgelse kaster lys over løsningerne

Kvindelige iværksættere får økonomisk løft – op mod 250 millioner kroner på vej

Læs også: Kvindelige iværksættere får økonomisk løft – op mod 250 millioner kroner på vej

Tilmeld dig vores nyhedsbrev