Danmark
Sådan vil du opleve test af sirenerne. Onsdag tester beredskabet igen sirenen
Onsdag d. 7. maj lyder både sirener og mobilalarmer over Danamrk. Her er, hvad du skal vide, før Danmark igen tester sit varslingssystem.
Du får en høj alarm direkte på mobilen – og sirenerne hyler! På onsdag tester myndighederne igen S!RENEN. Her er alt, du bør vide, før det sker.
Onsdag d. 7. maj lyder både sirener og mobilalarmer over Danmark. Her er, hvad du skal vide, før Danmark igen tester sit varslingssystem.
Sådan kommer varslingen til at foregå
På onsdag den 7. maj kl. 12:00 bliver der testet beredskabsalarmer over hele Danmark. Det betyder, at du vil kunne høre de karakteristiske hyl fra de velkendte fysiske sirener, men for mange vil den mest overraskende advarsel nok være den, der pludselig dukker op direkte på mobilen!
Den nye del af varslingen – S!RENEN – virker sådan her:
- Du får en høj, skærende alarm direkte på din mobiltelefon.
- Din skærm blinker med en advarsel – også selvom din telefon er på lydløs!
- Beskeden fortæller klart, at det blot er en test.
S!RENEN blev indført i 2023 og er Danmarks nyeste værktøj til hurtigt at nå ud til befolkningen ved f.eks. naturkatastrofer, terror eller andre livsfarlige hændelser. Teknologien bygger på det, der hedder cell broadcast, hvilket betyder, at beskeden sendes til alle telefoner i et geografisk område – helt uden at du skal hente en app eller tilmelde dig noget.
Det er dog kun, hvis du har en nyere telefon og et opdateret styresystem.
Sirenerne i gadebilledet
Ud over den digitale advarsel bliver der også testet de klassiske luftalarmanlæg. De starter med en stigende tone i ca. 45 sekunder og efter et par minutters pause, kommer et tilsvarende signal igen. Sirenerne dækker omkring 80 % af befolkningen og er en vigtig del af Danmarks samlede beredskab.
Hvorfor tester beredskabet sirenerne hvert år?
Testen er en del af den årlige rutine, hvor myndighederne sikrer, at både systemerne og befolkningen er klar, hvis uheldet en dag skulle være ude. Det handler om at skabe tryghed og sikre, at alle ved, hvordan advarslerne lyder og fungerer.