Hornslet
Tag et kig ind i Hornslet og Mørkes genbrugsbutikker
Er du på jagt efter nye skatte, nostalgiske fund eller bare lidt lokal charme? Så tag med på tur gennem tre af områdets mest populære genbrugsbutikker – og få et kig ind i både tøjstativer, bogreoler og møbellagre. Vi lover både hygge, gode handler og kreative overraskelser undervejs.
Hornslet og Mørke gemmer på nogle af Djurslands hyggeligste og mest velassorterede genbrugsbutikker. I denne artikel tager vi dig med ind i butikkerne – både udefra og indefra – så du kan mærke stemningen, før du selv kigger forbi.
Og som en ekstra bonus: Hold øje med intro-billedet! Her kan du spotte nogle af de hæklede fodboldhuer, som Røde Kors Hornslets flittige “nørklere” har lavet ud af doneret garn. Et charmerende eksempel på, hvordan frivillighed og kreativitet går hånd i hånd i genbrugsmiljøet.
Kirkens Korshær i Hornslet
Lige rundt om hjørnet fra letbanens perron og busholdepladsen i Hornslet finder du denne store og indbydende genbrugsbutik. Den stilrene facade byder dig velkommen med et klart budskab: Her kan du finde noget for enhver smag.
Indenfor hos Kirkens Korshær i Hornslet
Butikken bugner af sorteret tøj, skinnende service og gode fund i lange baner. Indretningen er overskuelig og inspirerende, og det er nemt at få øje på både klassikere og unikke loppefund.
Røde Kors Honslet
Midt i byen ligger Røde Kors’ butik med en varm og imødekommende facade. Her summer det af liv og frivillig-energi – og indgangen frister med kampagnetilbud og smagsprøver på butikkens mange skatte.
Indenfor hos Røde Kors i Hornslet
Butikken byder på et stort udvalg af tøj, men det stopper ikke dér. Her finder du også bøger, køkkengrej og endda små husholdningsmaskiner.
Kirkens Korshær Mørke
I Mørke finder du områdets måske største genbrugsbutik. Udefra kan du allerede fornemme, at her er plads til det hele – og lidt til. Facaden gemmer på en verden af møbler og genbrugsskatte.
Indenfor hos Kirkens Korshær i Mørke
Hylderne er fyldt med tøj, service og nips – men det er især møbeludvalget, der imponerer. Butikken rummer nemlig et ekstra lager med endnu flere sofaer, reoler og spiseborde, end hvad du ser ved første blik. Et paradis for den genbrugsbevidste indretningsentusiast!