Familie

Kristi himmelfart giver trafikkaos: Her er dagene og stederne, du bør undgå

Kristi himmelfartsferien betyder traditionen tro masser af trafik på de danske veje. Allerede onsdag begynder myldretiden, og Vejdirektoratet advarer om kødannelser på flere populære ruter. Skal du på miniferie eller i sommerhus? Så er det nu, du skal planlægge din afgang.

Kristi himmelfart giver trafikkaos: Her er dagene og stederne, du bør undgå
Ferietrafikken forventes at være værst onsdag eftermiddag (Grafik: Vejdirektoratet)
Af Rikke Lund 26. maj 2025

Forvent massiv ferietrafik fra onsdag eftermiddag

Kristi himmelfart falder i år torsdag 29. maj, og mange danskere udnytter helligdagen og weekenden til en miniferie – ofte i sommerhus. Det skaber markant øget trafik på vejene, især når feriestemningen rammer sammen med den sædvanlige fyraftenstrafik.

Vejdirektoratet melder om særligt pres på vejene onsdag 28. maj fra kl. 14.00 til 19.00. Her forventes en af årets største rejsedage, hvor mange forlader hovedstadsområdet og bevæger sig mod Jylland. Det betyder ekstra trængsel på ruterne via Fyn og Sjællands Odde.

Et enigt Folketing giver ny støtte til forældre i krise

Læs også: Et enigt Folketing giver ny støtte til forældre i krise

Her bliver der mest trafik

Ud over de klassiske motorveje vil også følgende strækninger være særligt belastede i ferien:

  • Rute 16 – Hillerødmotorvejens forlængelse
  • Rute 21 – mod Sjællands Odde
  • Rute 11 – mellem Ribe og Ringkøbing langs den jyske vestkyst
  • Rute 40 – til og fra Skagen

Derudover kan torsdag 29. maj mellem kl. 11.00 og 14.00 også byde på tæt trafik, når endnu flere drager afsted. Og når ferien slutter, topper hjemrejsetrafikken søndag 1. juni i tidsrummet 11.00-16.00.

Kristi himmelfarts trafik
Her er de vejene, hvor ferietrafikken vil ramme hårdest (Grafik: Vejdirektoratet)

Vejarbejde skaber ekstra forsinkelser

Er din rute planlagt gennem Østjylland, så skal du være ekstra opmærksom. På E45 Østjyske Motorvej mellem Vejle og Randers er der i øjeblikket vejarbejde. Det betyder nedsat hastighed og smallere kørebaner i begge retninger, hvilket kan give yderligere forsinkelser.

Vejdirektoratet opfordrer derfor til, at man udviser tålmodighed og ekstra opmærksomhed netop her – og eventuelt overvejer alternative ruter.

Kristi himmelfarts trafikoverblik
Ferietrafikken forventes at være værst onsdag eftermiddag (Grafik: Vejdirektoratet)

Undgå forsinkelser – følg trafikken live

Når så mange danskere samtidig sætter sig bag rattet, øges risikoen for uheld og uforudsete hændelser. Vejdirektoratet opfordrer derfor til, at man tjekker den aktuelle trafiksituation både inden og under kørslen.

Det kan du gøre på Trafikinfo.dk eller ved at lytte til P4 Trafik undervejs. Her bliver du løbende opdateret om køer, uheld og andre hændelser – og får mulighed for at tilpasse din rute eller afgangstid.

Frivillige skal redde havet ved Rønde – borgere inviteres til ålegræsplantning

Læs også: Frivillige skal redde havet ved Rønde – borgere inviteres til ålegræsplantning

Nordic Dance Academy samler danselystne unge og voksne: Over 130 deltog i pinse-drop-in

Læs også: Nordic Dance Academy samler danselystne unge og voksne: Over 130 deltog i pinse-drop-in

Tilmeld dig vores nyhedsbrev