Helbred

Pollenplager fører til massiv træthed – men få ved hvorfor

En ny undersøgelse fra Astma-Allergi Danmark og TV2 viser, at 78 procent af danske pollenallergikere oplever markant øget træthed i pollensæsonen. Alligevel hersker der stor uvidenhed om, hvorfor trætheden opstår – og endnu færre arbejdspladser ved, hvordan de bedst støtter medarbejdere ramt af allergien.

Pollenplager fører til massiv træthed – men få ved hvorfor
Foto: Adobe
Af Dinny Eriksen 28. maj 2025

En overset konsekvens af pollenallergi

Træthed som følge af pollenallergi bliver ofte undervurderet og misforstået, selvom den har vidtrækkende konsekvenser for både livskvalitet og arbejdsliv. Mange allergikere føler sig fanget i en situation, hvor deres symptomer ikke bliver taget alvorligt.

“Folk tror ofte, det ‘bare’ er lidt nys og kløende øjne. Men for mange af os er det en konstant udmattelse, der gør det svært at fungere normalt i hverdagen,” lyder det fra en allergikere på redaktionen

Fodboldtrøjer, flaskepant og fondsmidler: Sådan hjalp Danmark børn med kræft

Læs også: Fodboldtrøjer, flaskepant og fondsmidler: Sådan hjalp Danmark børn med kræft

Undgår livet udendørs

Men trætheden er langt fra det eneste problem. Halvdelen af alle pollenallergikere undgår udendørsaktiviteter i pollensæsonen, og mange melder sig helt eller delvist syge. Det rammer både trivsel og produktivitet på arbejdspladserne.

“Når man i flere måneder hvert år er nødt til at blive indenfor og samtidig føler sig syg, påvirker det både ens sociale liv og arbejdsliv negativt,”

Teknologi giver håb: Luftrensere med dokumenteret effekt

Ifølge en ny rapport udarbejdet af Teknologisk Institut kan medicinsk godkendte, certificerede luftrensere fjerne over 99,99 % af partikler i pollenstørrelse. Effekten gælder også for svampesporer og skimmel, hvilket gør teknologien relevant i langt flere sammenhænge end blot pollenallergi.

Jimmy Link, Fagchef for Luftkvalitet og Indeklima, udtaler:

“Denne type professionelle enheder til indeklimastyring med medicinsk luftrensning er ikke blot særdeles effektive mod pollen – de er konstrueret til at håndtere langt mere komplekse udfordringer, hvilket gør dem ekstra effektive i netop denne sammenhæng.”

Bruges allerede i flere kommuner

Mange danske kommuner har allerede taget teknologien i brug. I byer som København, Aarhus, Odense, Randers, Hjørring og Silkeborg anvendes de mobile luftrensningssystemer som supplement i miljøer med store indeklimagener – og effekten er tydelig.

Der ses en konkret og markant forbedring af indeklimaet, både for medarbejdere og borgere. Det har haft positiv effekt på både sundhed og sygefravær.

Behov for større opmærksomhed

Eksperter og interesseorganisationer peger nu på behovet for større opmærksomhed på problemets omfang – og ikke mindst på de eksisterende løsninger, som alt for få endnu kender til.

Astma-Allergi Danmark håber, at resultaterne fra undersøgelsen og rapporten kan være med til at starte en nødvendig debat om allergi og arbejdsmiljø – og om, hvordan teknologi kan gøre en reel forskel i menneskers hverdag.

Hemmeligt forskningsprojekt: 140.000 danskere informeres nu

Læs også: Hemmeligt forskningsprojekt: 140.000 danskere informeres nu

Ny vaccineopdagelse: Forskere snyder kroppen med virusforklædning og opnår stærkere immunitet

Læs også: Ny vaccineopdagelse: Forskere snyder kroppen med virusforklædning og opnår stærkere immunitet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev