Artikler
Tusindkronesedlen siger farvel – og med den en hel generation af dansk forbrugerkultur
Den 31. maj siger Danmark farvel til tusindkronesedlen efter 50 års tjeneste. En rejse gennem købekraftens udvikling viser, hvordan danske familier i dag handler for tusind kroner på helt andre vilkår end i 1975.
En seddel bliver historie
D. 31. maj forsvinder tusindkronesedlen for altid fra de danske lommer. Efter fem årtier som en del af nationaløkonomien markerer denne afgang mere end blot en praktisk forandring – den fortæller historien om, hvordan danskerne handler, betaler og lever.
Når den velkendte seddel med Storebæltsbroen og solvognen ikke længere accepteres som betalingsmiddel, skyldes det en grundlæggende ændring i, hvordan vi håndterer penge. Digitale betalinger har overtaget næsten alle større transaktioner og nye regler om hvidvask har sat grænser for, hvor store kontantbeløb der må udveksles.
Fra fysiske mønter til et swipe på mobilen
Udviklingen har været markant. I 1991 stod kontanter for 60 procent af omsætningen i fysiske butikker. I 2023 var denne andel faldet til blot 9 procent. Danmarks Nationalbank peger på, at kontaktløse kortbetalinger og mobilbetalingsløsninger har gjort det langt mere praktisk at betale digitalt.
De to tredjedele af alle kontantbetalinger sker stadig i fysiske butikker, mens den sidste tredjedel foregår mellem privatpersoner – typisk ved køb på markeder eller gennem online handelsplatforme.
Den digitale revolution har ændret danskernes betalingsvaner. I dag foregår langt de fleste betalinger digitalt, mens kontanter, som f.eks. tusindkronesedlen, kun bruges i under 10 procent af tilfældene. Kilde: Danmarks Nationalbank
Købekraftens forvandling gennem fem årtier
Tusind kroner i 1975 svarer til mere end 5.600 kroner i dagens købekraft. Dengang kunne sedlen dække en families månedlige udgifter til fødevarer, bil eller næsten hele boligudgiften. Et helt års fodtøjsforbrug kostede kun 811 kroner.
Sammenligner man konkrete varer, tegner der sig et billede af dramatiske prisændringer. Hvor familien i 1975 kunne købe 58 kilo smør for tusind kroner, rækker det samme beløb i dag til 10 kilo. Kaffe er gået fra 34 kilo til 10 kilo, mens rødspætter er blevet næsten utilgængelige – fra 69 kilo dengang til blot 6 kilo nu.
Tusindkronesedlens købekraft har været under konstant pres fra inflationen siden 1975 – hvor sedlen havde samme værdi som over 5600 kroner har i dag. Paradoksalt nok pensioneres den nu på grund af digitaliseringen Kilde: www.statistikbanken.dk/PRIS8
Velstand og forbrugsmønstre
Prisudviklingen skal ses i sammenhæng med den betydelige løn- og velstandsudvikling, som har ændret danskernes forbrugsmønstre grundlæggende. Hvor tusind kroner i 1975 kunne dække basale behov for en hel måned, repræsenterer det samme beløb i dag en mindre del af familiebudgettet.
Den afgående tusindkroneseddel blev i 1996 kåret til verdens smukkeste pengeseddel, og dens populære navn “egernet” er blevet en del af dansk sprogbrug. Nu bliver den et stykke pengehistorie, der markerer overgangen fra en kontantbaseret til en digital økonomi.
Kilde: Danmarks Statistik