Regeringens nye forsvarsplan: Tusindvis af tidligere værnepligtige skal danne ny styrke ved krise

Forsvaret styrkes med ny plan

Regeringen er i fuld gang med at opruste det danske forsvar. I en videotale på grundlovsdag afslører forsvarsminister Troels Lund Poulsen tre markante tiltag, hvoraf det mest opsigtsvækkende er opbygningen af en helt ny mobiliseringsstyrke. Den skal bestå af mange tusind tidligere værnepligtige og være klar til indsættelse i tilfælde af krise eller krig.

Den nye styrke bliver organiseret som en del af en større mobiliseringsplan, der skal sikre, at Danmark hurtigt kan øge sin militære kapacitet, hvis det bliver nødvendigt. Ifølge ministeren arbejder regeringen allerede nu på en konkret plan for, hvordan den nye styrke skal organiseres.

Krigen i Europa sætter tempoet

Troels Lund Poulsen peger direkte på situationen i Europa som årsag til de hastige ændringer:

“Når det haster med luftforsvar, ny værnepligt og opbygning af en ny mobiliseringsstyrke, så er det fordi, at vi igen har krig i Europa, og fordi den verden, vi kender, ændrer sig med hastige skridt.”

Ud over den nye mobiliseringsstyrke fremrykkes også den nye værnepligt, så første hold starter allerede i februar 2026 – et halvt år før planlagt. Samtidig har regeringen besluttet at fremskynde anskaffelsen af nye systemer til jordbaseret luftforsvar, som forventes at være klar i 2026.

Tidligere planer bliver til virkelighed

Det er ikke første gang, ideen om en mobiliseringsstyrke bliver nævnt. Allerede i foråret 2024 blev muligheden for at genindkalde tidligere værnepligtige omtalt i anden delaftale under forsvarsforliget. Her blev det fremhævet, at det er afgørende at kunne aktivere tidligere soldater hurtigt – og helst i enheder, hvor materiel og organisering allerede er på plads.

Med de nye ændringer i værnepligten vil Forsvaret og Beredskabsstyrelsen kunne råde over op mod 7500 værnepligtige årligt – en stigning fra de nuværende cirka 5000.