Ny rapport viser at 90.000 ældre ramt af omsorgsfattigdom

Et liv uden hjælp

Undersøgelsen, som er finansieret af Ældre Sagen, viser, at én ud af fire svækkede ældre ikke modtager hjælp. Rapporten bygger på svar fra mere end 19.000 ældre i 25 kommuner og 21 interviews med svækkede ældre i fem kommuner. Den slår fast, at fraværet af en partner er en væsentlig faktor i, om de ældre får den hjælp, de har brug for.

”Flere ældre nævner manglen på pårørende og især partner som årsag til, at de ikke modtager hjælp. Betydningen af partneren er dermed et gennemgående og markant resultat i vores undersøgelse,” siger professor Tine Rostgaard fra RUC.

Hverdagen halter – især med rengøringen

Det er især praktiske opgaver som rengøring, der halter for de svækkede ældre. Ifølge rapporten mangler halvdelen af dem hjælp til disse opgaver.

”Én ting er ikke at modtage hjælp. En anden er, om man oplever at mangle denne hjælp i hverdagen. Det gør hver anden svækket ældre over 70, og de mangler især hjælp til rengøring,” siger Tine Rostgaard.

Hun understreger også, at selvom nogle ældre fravælger hjemmehjælp for at bevare selvstændigheden, så peger mange på knappe kommunale ressourcer og dårlig kvalitet af hjælpen som grunde til at undlade at søge støtte.

Et socialt og strukturelt problem

Rapporten introducerer begrebet omsorgsfattigdom, som dækker over et samspil mellem personlige, samfundsmæssige og kulturelle forhold, der gør, at ældre ikke får den hjælp, de har brug for.

”Begrebet ’omsorgsfattigdom’ dækker over de individuelle, strukturelle og holdningsmæssige faktorer, der er afgørende for, om man har udækkede behov. Vi finder, at der er en tydelig social gradient, der gør, at de mest sårbare ældre – dem uden pårørende eller økonomiske ressourcer – er i særlig risiko for at opleve omsorgsfattigdom med konsekvens for deres livskvalitet,” siger Tine Rostgaard.

Økonomisk støtte kan vende udviklingen

Hos Ældre Sagen peger direktør Bjarne Hastrup på økonomi som en vigtig del af løsningen:

”Vores forslag er, at kommunerne lægger penge tilbage hos de allersvageste ældre. Man har pustet al luften ud af hjemmeplejen gennem de sidste 15 år,” siger han og tilføjer:

”Vi har regnet ud, at der ikke skal ret meget til for at genoprette det. På årsplan drejer det sig om mellem 9.000 og 10.000 kroner per person. Det vil give halvanden time mere om måneden til den enkelte borger.”

Personalemangel er en stopklods

Formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, Anders Winnerskjold, er enig i, at der skal investeres mere i ældreplejen, men han peger på personalemangel som den største barriere:

“Sandheden er, at der mangler kolleger på det her område, og det er den store udfordring for os,” siger han.

Håb knyttet til ny ældrelov

Den 1. juli træder en ny ældrelov i kraft, som skal sikre mere sammenhængende hjælp til den enkelte. Lovens mål er at skabe større selvbestemmelse og bedre kvalitet i hverdagen.

“Målet er mere selvbestemmelse i forhold til, hvad der er vigtigt i den enkeltes dagligdag som for eksempel rengøring,” siger Anders Winnerskjold.

Han peger desuden på teknologi som en mulig del af løsningen:

“Vi arbejder med, at teknologien kan blive implementeret i de ældres hjem til dem, der har mod på det. Det kan være, at robotstøvsugeren kan gøre folk mere selvstændige.”

Klar sammenhæng mellem hjælp og livskvalitet

Rapporten peger på en tydelig kobling mellem mangel på hjælp og lavere livskvalitet. De ældre, der føler sig forsømt, har ofte lavere trivsel – særligt mænd og ældre, der forventer, at det offentlige skal sikre deres behov, er i risikogruppen.

“Den enkeltes holdninger spiller også ind, og især i forhold til livskvalitet, og om man oplever, at ens behov er dækket. Har man den holdning, at det offentlige bør have ansvaret for at dække ens behov, er det langt mere sandsynligt, at man ikke oplever at få sine behov dækket, ligesom man har lavere livskvalitet – måske som et udtryk for skuffede forventninger,” siger Tine Rostgaard.

Et voksende problem kræver handling

Rapporten afslutter med en opfordring til handling. Med en aldrende befolkning og stigende pres på kommunernes økonomi og personale, er der behov for en politisk indsats, der kan sikre, at Danmarks ældre ikke efterlades i omsorgsfattigdom.

Kilde: Ritzau/Ældre Sagen/RUC