Erhverv
Dagrofa investerer i landsbylivet: Nu uddeles 8 millioner kroner til nye lokale dagligvarebutikker
Med otte millioner kroner i ryggen genstarter Dagrofa sin populære landsbypulje. Målet er klart: flere butikker i landdistrikterne, hvor borgerforeninger og lokale ildsjæle nu får endnu en chance for at sikre liv og handel i deres lokalområde.
Nyt liv til landsbyerne med støtte fra Dagrofa
Dagrofa sætter endnu en gang handling bag sit samfundsløfte og bevilger otte millioner kroner til deres landsbypulje – en støtteordning målrettet etablering af dagligvarebutikker i mindre byer. Puljen har tidligere haft stor succes, og interessen er kun stigende, lyder det fra koncernen.
Puljen giver mulighed for, at borgerforeninger kan søge op til 600.000 kroner, når de ønsker at starte eller genskabe en lokal butik i deres by.
”Der er behov for det. Vi mærker en meget stor interesse for butikker på landet,” siger Dagrofas koncernchef Tomas Pietrangeli og tilføjer, at puljen hurtigt blev tømt sidste år – og forventningen er, at det samme sker i år.
Læs også:
Butikkerne er limen i lokalsamfundet
Dagrofa har siden 2021 arbejdet målrettet på at sikre dagligvarebutikker i byer med mindst 600 indbyggere – et initiativ, som bygger på ønsket om at styrke både sammenhængskraft og udvikling i landområderne.
”Vi ved, at liggetiderne stiger og huspriserne falder, når en landsby mister sin dagligvarebutik,” forklarer Pietrangeli og understreger, at butikkerne skaber mere end bare indkøbsmuligheder – de fungerer som sociale og økonomiske knudepunkter.
Alene i år er fem nye butikker åbnet – senest på Røsnæs ved Kalundborg – og flere er på vej i løbet af 2025. Siden 2016 har over 115 borgerstøttede butikker set dagens lys, takket være Dagrofas støtte og lokalsamfundets opbakning.
I 2025 blev St. Darum tæt ved Esbjerg en af de fem landsbyer, der med støtte fra borgerne kunne byde velkommen til en ny Min Købmand-butik (foto: Dagrofa)
Når ildsjæle og detailhandel mødes
Vejen til en ny butik begynder ofte med et stærkt lokalt engagement. Borgerforeningerne står for at rejse en startkapital, typisk omkring 1 million kroner, via fonde og anparter fra både private og erhverv. Herefter træder Dagrofa til med rådgivning og økonomisk hjælp.
I mange tilfælde ejer borgerforeningen selv bygningen, mens en selvstændig købmand står for den daglige drift. Succesen afhænger i høj grad af, at købmanden engagerer sig i byen og bliver et naturligt midtpunkt i lokalsamfundet.
Samtidig er der politisk bevågenhed på udfordringen med at få lån til projekterne – et problem, Dagrofa længe har fremhævet.
”Vi har nævnt disse finansieringsudfordringer i lang tid, og nu er der kommet fokus på det,” siger Brian Videbæk, direktør for Landdistriktsudvikling og Butiksprojekter i Dagrofa. Han håber, at politisk handling kan gøre det lettere for endnu flere landsbyer at få deres butik.
Læs også: