Nyt værktøj skal skabe et psykosocialt arbejdsmiljø på lokale arbejdspladser

Psykosocialt arbejdsmiljø – en stigende udfordring

Psykosocialt arbejdsmiljø er blevet et centralt nøglefokusord for mange arbejdspladser i Horsens, Viborg, Djursland, Randers, Fjord, Aalborg og Rebild. Mange steder oplever medarbejdere pres, manglende trivsel og i værste fald stress og sygemeldinger, hvilket ikke bare påvirker den enkelte, men hele arbejdsfællesskabet og det lokale samfund.

En ny model udviklet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gør det lettere at arbejde strategisk med at forebygge og løse problemer med det psykosociale arbejdsmiljø. Modellen bygger på solid forskning og erfaringer fra ni danske arbejdspladser, der blandt andet dækker offentlige og private institutioner, skoler, hospitaler, dagtilbud og kontormiljøer.

Fællesskab og organisation har størst betydning

Forskningen viser tydeligt, at de mest effektive måder at forbedre det psykosociale arbejdsmiljø på ikke kun handler om individuelle tiltag som mindfulness eller kurser. I stedet peger resultaterne på, at de systemiske, organisatoriske indsatser gør den største forskel – både for medarbejdernes trivsel og for virksomheden som helhed.

Det kan eksempelvis være ved at tilføre flere ressourcer, ændre arbejdsgange, give medarbejdere større indflydelse på arbejdstid og at fordele opgaver mere hensigtsmæssigt. Sådanne forandringer kræver ofte, at ledelsen tør tage fat på de grundlæggende rammer for arbejdet og ikke bare overlader ansvaret på medarbejdernes skuldre.

Det psykosociale forebyggelseshierarki – et praktisk værktøj

Den nye model, kaldet Det psykosociale forebyggelseshierarki, hjælper arbejdspladser med at prioritere indsatser, så de rammer bredt og trygt forankres. Hierarkiet består af fem niveauer, hvor de øverste er de mest effektive og langtidsholdbare:

1. Eliminering af negative arbejdsvilkår (f.eks. reducere arbejdspres eller tilføre flere hænder)
2. Erstatning med bedre arbejdsprocesser (f.eks. fleksible arbejdstider, omstrukturering)
3. Redesign af arbejdsmiljøet (f.eks. støtte fra ledelse, fysiske ændringer)
4. Administrative tiltag (f.eks. politikker, informationsmateriale)
5. Individuelle løsninger (f.eks. kurser, stresshåndtering)

Forskningen viser, at kombinationen af indsatser på flere niveauer ofte har størst effekt – men især de øverste trin bør prioriteres.

Lokale erfaringer: Fra teori til praksis

Ny viden fra arbejdspladser i flere forskellige sektorer og regioner understreger, at tiltag som ny organisering, bedre fordeling af opgaver og øget inddragelse af medarbejderne har stor betydning for både trivsel og sygefravær. Administrative løsninger som nye politikker kan skabe bevidsthed, men virker sjældent alene.

Det handler om at gøre løsningerne konkrete og tilpasset både arbejdspladsens og medarbejdernes virkelighed. Samtaler, involvering og en vedvarende indsats er nødvendige for at skabe varige forandringer.

Sådan kommer lokale arbejdspladser i gang

For ledere og arbejdsmiljøorganisationer i lokalområdet kan det nye værktøj være en hjælp til at få overblik og inspiration. Start med at kortlægge de største udfordringer, inddrag både ledelse og medarbejdere og brug hierarkiet til at prioritere indsatser, der for alvor flytter på arbejdsmiljøet.

Stærke, sunde fællesskaber på arbejdspladsen giver ikke kun flere smil og mindre fravær – de smitter af på hele lokalsamfundet.

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), Asta Kjærgaard, Emilie M. Rudolf, Julie Palmqvist, Mikala E. Jakobsen og Jeppe Z. Nguyen Ajslev:

Response to Enchacing the Psychosocial Hierarchy of Controls: Contextuel, Sequential, and Integrated Approaches for Workplace Mental Health