Flygtninge på starthjælp blev kriminelle – og tog naboerne med

Kriminaliteten steg – også hos naboerne

Da starthjælpen blev indført i 2002, fik nyankomne flygtninge væsentligt lavere ydelser end dem, der allerede var i landet. Målet var at få flere i arbejde, og det lykkedes i starten. Men konsekvenserne rakte langt videre – også uden for den enkelte flygtningefamilie.

Et nyt studie viser nemlig, at den øgede kriminalitet blandt flygtninge på starthjælp også smittede af på deres naboer i opgangen, hvis de selv havde ikke-dansk baggrund. For hver flygtning på starthjælp, der blev dømt for kriminalitet, blev i gennemsnit næsten tre naboer dømt i løbet af de følgende ti år.

Effekten var markant: Efter ti år var 8,9 procentpoint flere af disse naboer blevet dømt sammenlignet med naboer til flygtninge, der kom til landet lige før starthjælpen blev indført.

Forskerne vurderer, at den markante forskel alene skyldes ændringen i ydelsen – ikke forskelle i beboersammensætningen.

Fra lavere ydelse til højere kriminalitet

Starthjælpen, som trådte i kraft 1. juli 2002, var halvt så høj som kontanthjælp i nogle tilfælde. Det fik flere flygtninge hurtigt i arbejde, men efter ti år var kun halvdelen fortsat i beskæftigelse – sammenlignet med dem, der fik den højere ydelse.

Samtidig steg kriminaliteten blandt voksne og unge i familier på starthjælp. Det handlede især om butikstyveri og overtrædelse af våbenloven, og udviklingen var vedvarende. Men de uheldige følgevirkninger stoppede ikke ved hoveddøren.

Forskerne fandt, at også naboer – hvis de selv havde flygtninge- eller indvandrerbaggrund – i stigende grad blev dømt. I én gruppe af opgangsbeboere blev 275 personer dømt for sammenlagt 800 lovovertrædelser over ti år. Samme mønster sås ikke blandt etniske danskere i samme boligmiljø.

Et politisk eksperiment med langvarige konsekvenser

Reformen er ifølge forskerne særlig interessant, fordi den skabte en tydelig forskel mellem to grupper: Dem der ankom lige før og lige efter 1. juli 2002. Den eneste forskel var starthjælpen – og alligevel ændrede den så meget.

Ud over øget kriminalitet og lavere beskæftigelse oplevede børn i starthjælpsfamilier ringere skolegang, og færre gennemførte en ungdomsuddannelse. På længere sigt endte flere i afhængighed af ydelser.

Ifølge forskernes beregninger kostede hver starthjælpsfamilie med to voksne og to børn det danske samfund 100.000 kroner årligt i samfundsøkonomisk minus.

Den nye forskning understreger, at sociale reformer kan påvirke hele boligmiljøer – ikke bare den enkelte familie. For kriminalitet smitter, også uden for familien, og i denne sag spredte effekten sig til naboer, som ellers ikke havde noget med ydelsen at gøre.