2 ud af 3 private daginstitutioner står over for lukning på grund af manglende finansiering

Markante forskelle i offentlig støtte

En ny undersøgelse fra analysebureauet MBC viser, at finansieringen af private daginstitutioner halter markant efter de kommunale tilbud, hvilket kan true eksistensen af næsten to tredjedele af landets knap 600 private institutioner.

Forskellen i offentlig finansiering er betydelig og rammer især de yngste børn. Et vuggestuebarn i en privat daginstitution modtager gennemsnitligt 8.243 kroner mindre årligt i driftstilskud sammenlignet med et barn i kommunalt regi. For børnehavebørn udgør forskellen 1.175 kroner om året.

Disse tal dækker udelukkende personaletimer og drift. Når bygningsudgifter og administration medregnes, bliver forskellen endnu mere markant. For en lille institution med to vuggestuestuer og en børnehavegruppe svarer det manglende tilskud til en hel medarbejders løn.

Konsekvenser for minimumsnormeringer

Problemet bliver særligt synligt med de nye minimumsnormeringskrav, som træder i kraft. Beregninger viser, at mindst to ud af tre private daginstitutioner ikke vil kunne opfylde lovens krav til personaleressourcer på grund af de begrænsede økonomiske rammer.

Når institutioner ikke kan overholde normeringskravene, risikerer de ifølge loven at miste deres godkendelse til at drive børnepasning. Dette vil især ramme landdistrikter og mindre byer, hvor private daginstitutioner ofte er det eneste lokale tilbud.

Betydning for forældres valgfrihed

Lukning af private daginstitutioner får direkte konsekvenser for familiers hverdag. Mange forældre har bevidst valgt en privat institution på grund af særlige pædagogiske tilgange som naturfokus, musik eller bevægelse. Andre har valgt den private mulighed, fordi den ligger tæt på hjemmet.

Når disse institutioner forsvinder, må familier ofte søge længere væk efter alternativer, hvilket skaber praktiske udfordringer for forældre med fuldtidsjob. Det undergraver samtidig det grundlæggende princip om forældres ret til at vælge deres børns dagpasning.

Uklare regler skaber problemer

Analysens forfatter peger på, at problemerne ikke kun skyldes lovgivningens udformning, men også kommunernes forskellige praksis for tilskudsberegning. Aktindsigter fra en lang række kommuner afslører store forskelle i, hvordan økonomiske beregninger foretages.

Et konkret eksempel på hvordan reglerne skaber ulige vilkår, er når kommunerne skal beregne tilskud til private vuggestuer. Ifølge loven må de ikke kun se på, hvad det koster at drive en kommunal vuggestue. I stedet skal de beregne gennemsnittet af udgifterne til både vuggestuer og dagpleje – selvom dagpleje er betydeligt billigere at drive.

Da dagplejen har lavere omkostninger end en vuggestue, bliver det samlede gennemsnit lavere end de faktiske udgifter til at drive en vuggestue. Dette betyder, at private vuggestuer får et tilskud baseret på dette lave gennemsnit, mens de faktisk har samme høje driftsomkostninger som kommunale vuggestuer.

Behov for politisk handling

Situationen kalder på politisk indgriben for at sikre lige vilkår mellem kommunale og private daginstitutioner. De private daginstitutioner, som ofte er startet af engagerede forældre eller pædagoger, udgør en vigtig del af det samlede børnepasningssystem.

Mange af disse institutioner har eksisteret i årtier og fungerer som centrale samlingspunkter i lokalsamfund, især i mindre byer og på landet. Deres eventuelle lukning vil ikke kun påvirke børnefamilierne, men også de lokale fællesskaber som helhed.

Uden ændringer i finansieringsstrukturen står Danmark over for en markant reduktion af valgmulighederne inden for børnepasning, hvilket vil ramme både forældres frihed og kvaliteten af det samlede tilbud.

Kilde: Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO) og analysebureauet MBC