Skovrejsning ved Randers: Landmand omdanner marker til klimavenlig skov

Klimavenlig investering i fremtiden

Skovrejsning får nyt liv i det østjydske landskab, hvor en lokal landmand har valgt at omdanne dele af sine marker til skov. Christian Gylling Jensen, der driver griseavl ved Haslund uden for Randers, har gennem de seneste år etableret skov på i alt 25 hektar af sin 400 hektar store ejendom.

Det seneste skovprojekt på 6,3 hektar blev realiseret i 2025 med støtte fra Klimaskovfonden. Projektet forventes at binde 1.890 tons CO2 over projektperioden og bidrager samtidig til biodiversitet og grundvandsbeskyttelse i området.

Fra landbrugsjord til mangfoldig skov

Skovrejsningsprojektet ved Haslund er strategisk placeret på jord med begrænset landbrugspotentiale. Området består af bakket morænelandskab med gode vækstbetingelser for danske træarter. Den nye skov forbinder sig naturligt med eksisterende skovområder, herunder den fredede Haslund Skov, som også er udpeget som Natura2000-område.

Plantningen omfatter en blanding af hjemmehørende træarter som bøg, eg, gran og ær, samt biodiversitetsarealer der overlades til naturlig tilgroning. Særligt fokus er lagt på at skabe en stabil og klimaresistent skov gennem naturnære driftsprincipper.

Økonomi og fremtidsperspektiver

Selvom skovdrift giver lavere årlige indtægter end traditionel markdrift, ser landmanden flere fordele ved investeringen. Skoven øger ejendommens værdi, særligt i forhold til fremtidig byudvikling, hvor udsigten til skov kan gøre boligområder mere attraktive.

Produktionen af dansk bygningstømmer er også et vigtigt motiv, da Danmark kun producerer tyve procent af sit eget forbrug. Med fyrretræer på fyrre procent af det nye skovareal sigtes der mod at bidrage til den indenlandske tømmerforsyning for fremtidige generationer.

Klimaeffekt og synergifordele

Skovrejsningsprojektet bidrager ikke kun til CO2-binding, men skaber også værdifulde synergieffekter. Området ligger i et drikkevandsinteresseområde og bidrager til kvælstofreduktion i vandområderne. Samtidig styrkes biodiversiteten gennem forbindelsen til eksisterende naturområder.

Skoven etableres med fredskovspligt og tidsbegrænset servitut for at sikre permanent beskyttelse. Klimaskovfonden bevarer rettighederne til CO2-enhederne, mens landmanden kan medregne den løbende CO2-effekt i egne klimarapporteringer.

Inspiration til andre landmænd

Projektet ved Haslund demonstrerer, hvordan skovrejsning kan være en fornuftig strategi for landmænd med mindre produktiv jord. Særligt landmænd i aldersgruppen 45-70 år, som har økonomisk råderum til langsigtede investeringer, kan finde inspiration i denne tilgang.

Den rekreative værdi af skoven giver også livskvalitet for ejeren og lokalområdet. Det kuperede terræn med vandløb og varieret bevoksning skaber et attraktivt naturområde, der kan nydes året rundt.

Kilde: Klimaskovfonden