Debatindlæg: Løft blikket – det hjælper den unge

Sommeren er her, de første mejetærskere er rullet ud, og de lyse aftener giver fornyet energi til et af verdens dygtigste folk – de danske landmænd.

Trepartsaftale, politiske aftaler, braklægningspunkt, TFA-diskussion, havmiljø, spildevand, BNBO og indsatsplaner, offentlighedens ideer om ”first mover” og de sidste nye teknologier til millionbeløb med begrænset reel rentabilitet, vælter ind gennem aviser, sociale medier og nyhedsprogrammer. Alt sammen handler det om, hvad den danske landmand pludselig skal stå på mål for, hvad enten det er sagligt, rimeligt eller reelt.

Kære kollega, stop op og tænd grillen. Sæt dig med din familie og nyd det gode vejr samt det faktum, at der mange steder står en god avl, at noteringerne på animalske produkter er fornuftige, og at der i morgen kommer en ny dag.
Jeg møder i øjeblikket et uset antal landmænd i alle aldre, som har det svært i disse år med den massive usikkerhed. Beslutninger træffes, uden at man har sikret sig økonomien bag, aftaler står så åbne, at alle kan gå ud med deres egen fortolkning af aftalens indhold.

Kan min bedrift køre videre med 2-5.000 kr./ha i driftstab på grund af sædskifteændringen efter 2027? Kan en kompensation reelt dække det, og er den godkendt i EU – eller risikerer jeg, at pengene bliver krævet retur senere? Skal jeg vente fem år eller mere som minkavlerne? Betyder retentionskortets farve på min jord, at den er usælgelig? Skal jeg braklægge den i stedet for at ekstensivere, for at holde retentionsprocenten på den tilbageværende omdriftsjord, da indsatser ikke kan tælle dobbelt? Betyder TFA-snakken, at jeg skal skynde mig at sælge mine kartoffelkvoter? Og hvilken effekt har alt det her egentlig, når de sidste 35 års indsats ikke har betydet noget synderligt for havmiljøet – når embedsmændene alligevel sætter kikkerten for det blinde øje, og politikerne bare følger blindt efter for at tækkes vælgersegmenter?

Nogle vælgersegmenter ser fremtiden for dansk landbrug som en ny version af Sovjetunionens kollektive, statsstyrede landbrug, med dekreter og økonomisk støtte. Realiteten er dog, at vi er en åben markedsøkonomi, hvor gode rammevilkår og lige konkurrenceevne er afgørende for at sikre økonomien og et naturligt, løbende generationsskifte. Det er nemlig kun her, det er attraktivt at finansiere unge på basis af realindtjening. Skatter, afgifter og maskeret ekspropriation er gift for fremtiden og efterlader alle – særligt de unge – i ukendt farvand.

Kære danske landmand, du skal tro på fagligheden, juraen og den grundlæggende idé om, at vi trods alt har en form for retssamfund. Et retssamfund, der måske skal hjælpes på vej af indpisk fra EU’s instanser, så man til syvende og sidst kan få trykket alverdens aftaler og mål væk eller på plads – så selv en landmand kan nyde den almindelige borgers rettigheder.

Kampen for fremtiden bliver lang med den ageren, vi ser fra mange sider i samfundet, hvor respekten for ejendomsretten er fordampet i varmen. Kære landmand, hold hovedet højt og koldt. Danmark har et af verdens bedste udgangspunkter for at producere fødevarer. Det er vigtigt at sige til den unge – realiteterne indfinder sig måske ikke i dag, men dagen kommer. For den, der har ret, får ret til sidst.

Dette er et debatindlæg, en pressemeddelelse eller et læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!

Dette er et debatindlæg, en pressemeddelelse eller et læserbrev, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!