Selv om krigen i Ukraine har sat beredskab højt på dagsordenen, har det ikke fået landets kommuner til at kræve, at bygherrer opfører beskyttelsesrum ved nybyggeri. Det viser en rundspørge, som DR har foretaget til alle 98 kommuner.
59 kommuner har svaret – og ingen af dem har i de seneste fem år benyttet muligheden for at stille krav om beskyttelsesrum, selv om loven giver dem ret til det.
“Kommunerne har ikke forstået, at vi er i en ny tid”
Flere politikere retter nu skarp kritik mod kommunerne. Forsvarsordfører Alex Ahrendtsen (DF) siger til DR:
“Det er, som om kommunerne ikke har forstået, at vi er i en ny tid. Den opgave skal de løfte. Det er deres ansvar.”
Også Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, mener, at kommunerne svigter – men peger samtidig på regeringen.
“Jeg synes, kommunerne skal tage den her opgave mere alvorligt. Vi skal have langt mere kapacitet, når det handler om beskyttelsesrum,” siger hun til DR.
Hun langer samtidig ud efter beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V):
“Vi skal have en minister på banen nu, som må tage sig sammen.”
På spørgsmålet fra DR om, hvorfor hun inddrager ministeren, når loven netop giver kommunerne ansvaret, svarer Støjberg:
“Det her er jo først og fremmest regeringens ansvar. Det er regeringen, der siger, at alle danskere skal preppe. Det er regeringen, der siger, at nu skal vi være beredte. Så må de jo også følge de her ting til dørs.”
![]()
Læs også:
Minister: “Vi har levet i sikkerhed efter den kolde krig”
Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) erkender over for DR, at beskyttelsesrum ikke har været et fokusområde i årtier.
“Jeg kan godt forstå, at landets kommuner, henset til at det her ikke har været et område, der har været i fokus i rigtig, rigtig mange år, ikke har anvendt den mulighed,” siger han.
Han understreger, at Danmark efter den kolde krig har haft en lang periode med relativ sikkerhed, hvilket har gjort beskyttelsesrum til en lav prioritet.
Ekspert: “Kommunerne har slet ikke det her på lystavlen”
Rasmus Dahlberg, chef for Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademiet, mener, at kommunerne ganske enkelt ikke har haft opmærksomhed på området. Han siger til DR:
“Det her er noget, der slet ikke er inde på lystavlen hos de danske kommuner. Det har det ikke været i de tre årtier, siden den kolde krig sluttede, og det er det åbenbart heller ikke nu, selv om der er krig i Europas nærområde.”
Han tilføjer:
“Det er et udtryk for, at sagens alvor i forhold til den sikkerhedspolitiske situation ikke manifesterer sig i konkret ændret adfærd.”
Kommunernes Landsforening: Fokus har været andre steder
Hos Kommunernes Landsforening afviser man kritikken. Formanden for KL’s Klima- og miljøudvalg, Johannes Lundsfryd Jensen (S), siger til DR, at kommunerne allerede har mange krav ved nybyggeri:
“I øjeblikket har vi rigtig travlt med at parere cyberangreb.”
Han uddyber, hvorfor beskyttelsesrum ikke har været i fokus:
“Det har været vigtigt at sikre elevatorer, så folk kan komme op og ned. Og det har været vigtigt at sikre klimaet. Og at man ikke bygger for lavt. Så der ligger en masse krav til nybyggeri, og det kan da sagtens være, at beskyttelsesrum er noget af det nye, man skal til at se på.”
Samtidig peger han på, at trusselsbilledet i Danmark ændrer sig:
“Det aktuelle billede i Danmark har i rigtig mange år været, at her er fred og fordragelighed. Nu er der måske noget, der tyder på, at vi skal til at vænne os til et nyt trusselsbillede, og så er det klart, at så skal de tilladelser, der blev givet, naturligvis også afspejle det.”
Fakta: Loven giver mulighed – men bruges ikke
Ifølge Lov om beskyttelsesrum kan kommunalbestyrelser kræve, at nye bygninger opføres med offentlige beskyttelsesrum.
I dag er der ifølge Beredskabsstyrelsen ca. 3,6 millioner pladser i eksisterende beskyttelsesrum i Danmark – nok til 61 procent af befolkningen. Men mange er nedslidte og muligvis ikke brugbare.
Regeringen og kommunerne indgik i maj en aftale om at undersøge tilstanden af landets beskyttelsesrum.
Konservative: “Kommunerne skal mindes om muligheden”
De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, mener, at løsningen først og fremmest er bedre information.
Hun siger til DR:
“Jeg synes egentlig ikke, vi kommer ret langt ved at have en løftet pegefinger over for kommunerne. Men det er klart, at man skal mindes om, at der er denne her mulighed.”
Hun opfordrer samtidig beredskabsministeren til at tydeliggøre kommunernes ansvar.
Skal loven strammes?
Flere partier kræver nu, at kommunerne ikke blot skal have mulighed, men også pligt til at stille krav om beskyttelsesrum.
Alex Ahrendtsen (DF) siger til DR:
“Kommunerne skal selvfølgelig forpligtes til at stille krav om det. Jeres undersøgelse viser jo ganske klart, at kommunerne ikke har styr på det.”
Tidligere har Michael Aastrup Jensen udtalte allerede i marts til TV2 Østjylland:
“Jeg mener, at man bør begynde at stille krav til ethvert nybyggeri i en vis størrelsesorden, at der skal indarbejdes en eller anden form for beskyttelsesrum i fremtiden.”
Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen vil dog ikke love en lovændring. Han siger til DR:
“Det kan være en mulighed blandt mange. Vi vil tage stilling til det, når vi er færdige med det eftersyn, som vi har igangsat af de eksisterende beskyttelsesrum og sikringsrum. Her får vi identificeret, hvad der måtte være af eksempelvis muligheder i eksisterende statslige bygninger og i infrastruktur som eksempelvis den københavnske metro.”
Fremtiden for beskyttelsesrum i Danmark
Debatten er nu for alvor i gang: Skal kommunerne have pligt til at stille krav om beskyttelsesrum ved nybyggeri, eller er det fortsat op til deres egen vurdering?
Indtil videre venter både borgere og politikere på resultaterne af regeringens eftersyn – og på, om nye sikkerhedspolitiske realiteter vil ændre lovgivningen.
Kilde: DR
![]()
Læs også: