Enighed i “Lokal Trepart Randers Fjord” om stor omlægningsplan ved Randers Fjord

Efter fire møder har den lokale trepart for Randers Fjord nu sat fælles retning for fremtidens natur- og miljøindsats i området. En ny omlægningsplan rummer hele 191 mulige projekter på tilsammen 21.439 hektar, som skal mindske kvælstofudledningen, genskabe vådområder og styrke biodiversiteten – samtidig med at landbrugets produktionsmuligheder bevares.

Byrådene skal nu tage stilling

Næste skridt bliver, at byrådene i de 13 deltagende kommuner principvedtager projektkataloget. Det er en anbefaling fra treparten, der vil sætte gang i forundersøgelser og dialog med lodsejere.

Formand for treparten og Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune, Rune Kristensen (A), siger:
“De mange projekter viser både potentiale og behov for prioritering. Derfor anbefaler vi, at kommunerne principvedtager planen, så vi kan gå videre med forundersøgelser og dialog med lodsejere. Målet er at omsætte de gode skitser til bæredygtige projekter, som både giver gevinster for miljø, klima og natur og samtidig forudsigelighed for landbruget.”

Frivillighed i centrum

Planen bygger på frivillig deltagelse og lokal dialog. Fokus er især på lavbundsarealer, hvor jorden i forvejen er vanskelig at dyrke.

Næstforperson i treparten, Niels Christian Selchau-Mark (C), peger på betydningen af den frivillige tilgang:
“Det er afgørende, at vi når resultater gennem frivillighed og lokal dialog. Når vi prioriterer de mest egnede arealer først, skaber vi plads til både naturgenopretning og robuste landbrugsdriftsmuligheder for fremtiden — det giver tryghed for lodsejere og bedre muligheder for langsigtede investeringer.”

Naturorganisation: Akut behov for handling

Fra Danmarks Naturfredningsforening understreger repræsentanterne Hanne Wind-Larsen og Michael Dickenson, at arbejdet langt fra er slut:
“Målene for udtagning af lavbundsjorde og kvælstoffjernelse er nået, men der er stadig et akut behov for at handle for at gøre Grøn Trepart mere komplet. Nu skal der findes helhedsløsninger de steder, hvor omlægningen giver størst værdi for samfundet. Vi skal alle i det kommende år finde løsninger, der hvor mark f.eks. bliver til skov og drikkevandsbeskyttelse, og vi skal pege på sammenhængende naturområder til gavn for større biodiversitet, mere natur og nye rekreative muligheder for lokalbefolkningen.”

Landbruget: Sikkerhed for fremtiden

Hos landbrugets repræsentanter er der tilfredshed med, at hovedparten af omlægningen rammer lavbundsjorde.

Christian G. Jensen fra Landboforeningen Kronjylland og Anders Ahrenfeldt fra Landboforeningen Midtjylland udtaler:
“Det har ligget os meget på sinde som repræsentanter for landbruget, at vi ser ud til at kunne nå målene i treparten ved næsten udelukkende at arbejde på lavbundsarealerne, hvor fremtidig landbrugsproduktion ikke er optimal. Det skaber en sikkerhed for det lokale landbrugs fremtid, at vi modsat andre områder af Danmark ikke skal tage så meget god landbrugsjord på højjorden ud i omlægningsplanen.”

Fakta om projektkataloget

• 191 projekter på i alt 21.439 hektar
• 16.233 hektar lavbundsindsats (11,6 % af landsmålet på 140.000 hektar)
• Beregnet kvælstofeffekt: 869 tons pr. år
• Indsatsbehov i oplandet: 305 tons pr. år
• Overskud: 564 tons pr. år

Den lokale trepart

Treparten bag planen består af 13 kommuner, Danmarks Naturfredningsforening, Landboforeningerne Kronjylland og Midtjylland samt Naturstyrelsen. Viborg Kommune fungerer som sekretariat.

Når byrådene har godkendt kataloget, går arbejdet i gang med konkrete forundersøgelser, lodsejerdialog og realisering af projekterne i de kommende år.