Dataetisk Råd: Politiets ansigtsgenkendelse bør begrænses til fire snævre formål

I dag, onsdag den 3. december 2025 offentliggør Dataetisk Råd en ny rapport om politiets brug af ansigtsgenkendelse. Konklusionen er klar: Teknologien kan i visse tilfælde være dataetisk forsvarlig – men kun, hvis den bruges i få, tydeligt afgrænsede situationer. Samtidig anbefaler rådet et forbud mod de mest indgribende anvendelser, som ifølge rapporten vil kunne ændre balancen mellem borger og stat.

For lokale borgere handler debatten ikke kun om teknik, men om hverdagen i det offentlige rum: Hvad betyder det, hvis man kan blive identificeret og registreret, når man færdes på gaden – og hvilke rammer skal gælde, når politiet bruger nye digitale værktøjer?

Fire snævre scenarier kan være etisk forsvarlige

Dataetisk Råd vurderer, at politiet kan anvende ansigtsgenkendelse i fire “snævre og veldefinerede” scenarier:

• Automatiseret paskontrol
• Offergenkendelse i materiale med seksuelt misbrug af børn
• Retrospektiv eftersøgning i materiale fra det offentlige rum
• Retrospektiv billedsøgning i materiale fra relevante personer

Fælles for scenarierne er, at ansigtsgenkendelse bruges i konkrete og begrænsede sammenhænge, hvor politiet undersøger et bestemt materiale i en bestemt sag. Her skal teknologien ifølge rapporten fungere som et supplement, der letter arbejdet, men ikke erstatter den menneskelige vurdering. Rådet fremhæver samtidig, at fejl kan opdages og rettes, og at dataindsamlingen i disse tilfælde ikke berører hele befolkningen bredt.

To anvendelser bør forbydes helt

Rapporten lægger op til et direkte forbud mod to former for brug, som rådet vurderer ikke kan anvendes dataetisk forsvarligt:

• Realtidseftersøgning i det offentlige rum
• Identifikation af ukendte personer i fysiske interaktioner

Ifølge Dataetisk Råd skaber især disse anvendelser en risiko for, at almindelige borgere kan blive identificeret og registreret, hver gang de bevæger sig ud i det offentlige rum eller møder politiet. Rådet betegner det som en overvågningsform uden parallel i den nuværende danske praksis – og understreger, at en indførelse grundlæggende vil kunne ændre forholdet mellem borger og stat.

Rådet vil have en særskilt ansigtsgenkendelseslov

En central anbefaling er, at Folketinget og regeringen udarbejder en selvstændig ansigtsgenkendelseslov. Loven bør ifølge rådet både:

• Tillade ansigtsgenkendelse i fire snævre, velafgrænsede situationer (de fire scenarier nævnt i rapporten, herunder retrospektiv eftersøgning i offentlige rums billedmateriale ved særligt alvorlig, personfarlig kriminalitet).
• Forbyde mere vidtgående brug, herunder ansigtsgenkendelse i realtid i det offentlige rum og identifikation af ukendte personer i direkte fysiske interaktioner med politiet.
• Fastlægge krav til politiets brug, herunder hvornår der skal indhentes dommerkendelse – “særligt ved retrospektiv eftersøgning i offentlige rums billedmateriale”.
• Pålægge politiet at offentliggøre detaljeret information om anvendelsen af ansigtsgenkendelse, inklusive dokumentation for systemernes funktion.
• Stille tekniske minimumskrav til kvalitet, bias, dokumentation og standarder for systemerne.

Rådet vurderer, at en opdatering af lovgrundlaget er afgørende for at sikre ansvarlig brug inden for klare rammer, før teknologien får en mere omfattende rolle i dansk politiarbejde. Derfor anbefales også, at Folketinget og regeringen evaluerer og om nødvendigt ajourfører den eksisterende lovgivning for politiets indhentning af billedmateriale.

“Klare regler er nødvendige”

I rapporten peges der på, at ansigtsgenkendelse både rummer muligheder og risici – og at tillid er et nøgleord, hvis teknologien skal bruges.

”Ansigtsgenkendelse kan styrke efterforskningen, men den kan også udfordre vores frihedsrettigheder. Klare regler er nødvendige, hvis vi skal bevare borgernes tillid,” siger Johan Busse.

Rapportens hovedpointe er, at teknologien kun kan bruges ansvarligt, hvis lovgivningen tager højde for både potentialet og de indbyggede risici – og hvis der sættes tydelige grænser for de mest indgribende former.