Alarm 112
Politi rykkede ud til Kølvrå i eftersøgning efter mistænkt i Randers-sag om håndgranat
Østjyllands Politi leder fortsat efter en tredje mistænkt, efter at en funktionsdygtig håndgranat blev fundet på en adresse i Randers SV
Midt- og Vestjyllands Politi var tirsdag aften til stede på en adresse i Kølvrå for at assistere Østjyllands Politi i en eftersøgning.
Østjyllands Politi leder efter en tredje mistænkt i sagen, hvor to personer tirsdag blev fremstillet i grundlovsforhør for besiddelse af en funktionsdygtig håndgranat, som blev fundet på en adresse i Randers SV.
Formodning om, at den tredje mistænkte var på adressen
Politiet var til stede på adressen i Kølvrå, fordi der var en formodning om, at den tredje mistænkte kunne befinde sig der.
Vedkommende var dog ikke til stede, og Østjyllands Politi forsøger fortsat at komme i kontakt med ham.
Læs også:
Politiet: Ingen fare og ingen grund til bekymring
Ifølge oplysningerne har der ikke været fare for borgerne i området under politiaktionen.
Der er heller ikke grund til bekymring.
Læs også: