Top-topskat kan gøre danske topfolk dyrere end udlændinge, lyder ny analyse

Den nye såkaldte top-topskat, der trådte i kraft ved årsskiftet, kan gøre det markant dyrere for danske virksomheder at ansætte danske topchefer og specialister end at hente tilsvarende arbejdskraft fra udlandet. Det konkluderer tænketanken CEPOS i en ny analyse.

Ifølge CEPOS kan skatten svække virksomhedernes mulighed for at tiltrække og fastholde erfarne ledere og højt specialiserede medarbejdere – og dermed få betydning for både vækst og arbejdspladser.

Ny skat trådte i kraft 1. januar

Top-topskatten trådte i kraft den 1. januar og indføres med en sats på 5 procent på indkomster over 2,6 mio. kr. efter AM-bidrag. Dermed stiger den øverste marginalskat fra 55,9 procent til 60,5 procent.

CEPOS fremhæver, at det især rammer højtlønnede danskere, mens udlændinge på forskerskatteordningen i en periode kan beskattes efter mere fordelagtige regler.

CEPOS: Dansk arbejdskraft stilles ringere

Seniorøkonom i CEPOS, Niklas Praefke, mener, at konsekvensen bliver en skævvridning, hvor danske kandidater bliver relativt dyrere at ansætte end udenlandske.

“Top-topskatten er dybt skadelig. Den rammer danske specialister og direktører og stiller højtlønnede danskere markant dårligere end udlændinge. Det øger risikoen for talentflugt og svækker dansk erhvervsliv,” siger Niklas Praefke, seniorøkonom i CEPOS.

Store forskelle i regnestykket

I analysen har CEPOS beregnet, hvad det vil koste en virksomhed at give en højtkvalificeret medarbejder en løn efter skat på 6,2 mio. kr.

Hvis medarbejderen ansættes på almindelige vilkår, vil det ifølge CEPOS koste virksomheden omkring 13 mio. kr. i likviditet. Hvis medarbejderen derimod ansættes på forskerskatteordningen, er omkostningen cirka 7,3 mio. kr.

CEPOS’ pointe er, at det i praksis er lønnen efter skat, der afgør, om en kandidat finder et job attraktivt – især for personer, der let kan flytte til et andet land.

Risiko for færre kvalificerede ansættelser

CEPOS vurderer, at top-topskatten kan presse virksomheder til enten at hæve lønnen for at fastholde samme nettoudbetaling – eller til at ansætte mindre kvalificeret arbejdskraft.

“I sidste ende er det lønnen efter skat, der er afgørende. Top-topskatten rammer mennesker, som er internationalt mobile, og som relativt let kan finde job i andre lande med højere løn efter skat. Det tvinger virksomhederne til enten at hæve lønnen eller ansætte mindre kvalificeret arbejdskraft,” siger Niklas Praefke.

CEPOS: Provenuet er begrænset

CEPOS fremhæver, at Skatteministeriet vurderer, at top-topskatten vil indbringe 0,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

“Det giver meget få penge i statskassen. Med et råderum på over 80 mia. kr. er top-topskatten økonomisk meningsløs og mere drevet af misundelse end af sund økonomisk fornuft,” siger Niklas Praefke, seniorøkonom i CEPOS.

Fakta: Top-topskat (ifølge CEPOS)

• Trådte i kraft 1. januar
• Sats: 5 procent på indkomster over 2,6 mio. kr. efter AM-bidrag
• Hæver den øverste marginalskat fra 55,9 procent til 60,5 procent
• Skatteministeriets vurdering af provenu: 0,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd
• CEPOS’ beregning: Nettoløn på 6,2 mio. kr. koster ca. 13 mio. kr. på almindelige vilkår og ca. 7,3 mio. kr. på forskerskatteordningen