En bred politisk aftale skal nu gøre det vanskeligere at snyde og svigte sårbare børn, unge og voksne på sociale tilbud – og samtidig lukke et hul i reglerne, som kommuner har kunnet bruge ved akutte placeringer.
Det oplyser Social- og Boligministeriet i en pressemeddelelse fredag morgen. Aftalen er indgået mellem regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
Strammere kurs mod “brodne kar”
Baggrunden for aftalen er, at der ifølge vurderinger fra National Enhed for Særlig Kriminalitet findes personer, der udnytter private sociale tilbud til at begå alvorlig kriminalitet. Samtidig har flere medier bragt historier om snyd og svigt, hvor meget sårbare borgere er blevet ramt.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen understreger i pressemeddelelsen, at regeringen vil slå hårdt ned.
Det er helt ubegribeligt for mig, at der findes folk, der kan finde på at snyde systemet på bekostning af vores mest sårbare borgere. Jeg kan og vil ikke acceptere det, og derfor var det også noget af det første, jeg tog fat på som minister. Med aftalen her tager vi nu et vigtigt skridt i kampen mod de brodne kar – de har ikke noget at gøre på de sociale tilbud, hvor sårbare mennesker lever deres hverdag.
![]()
Læs også:
Karantæne kan ramme ejere og bestyrelser
Et af aftalens centrale greb er, at reglerne om karantæne udvides. Det betyder, at det fremover ikke kun kan ramme enkelte aktører tæt på den daglige drift.
Parterne er enige om:
- at også ejere og bestyrelsesmedlemmer for sociale tilbud kan få karantæne.
Domme kan give ansættelsesstop – og hårdere straf
Aftalen lægger også op til at skærpe kravene til, hvem der kan arbejde på sociale tilbud.
Parterne vil:
- udvide muligheden for rettighedsfrakendelse
- indføre krav om, at personer dømt for visse straffelovsovertrædelser ikke kan være ansat i sociale tilbud.
Samtidig bliver det fremover en skærpende omstændighed i straffeloven, hvis lovbrud er begået som led i driften af eller ansættelsen på et socialt tilbud.
Kommunernes akut-placering i ikke-godkendte tilbud afskaffes
For kommuner – og dermed også borgere og pårørende – er en af de mest konkrete ændringer, at den nuværende mulighed for akut at placere børn, unge og voksne i ikke-godkendte tilbud afskaffes.
I dag kan kommuner i akutte situationer bruge tilbud, som socialtilsynet hverken godkender eller fører tilsyn med.
I stedet har parterne aftalt en ny model: Godkendte tilbud kan få mulighed for at blive forhåndsgodkendt til i akutte situationer at modtage børn, unge og voksne uden for deres oprindelige godkendelse i op til 12 uger.
Bred opbakning i aftalekredsen
Flere af partiernes ordførere fremhæver i pressemeddelelsen, at aftalen både skal forebygge og gøre det lettere at retsforfølge svindel og svigt.
Venstres socialordfører Erik Veje Rasmussen siger:
”Jeg er meget tilfreds med resultatet af de mange forhandlinger, vi har haft i aftalekredsen. Jeg synes, vi er kommet hele vejen rundt om problemstillingerne, så vi både kan forebygge og retsforfølge de hensynsløse mennesker, som udnytter de svageste i vores samfund. Jeg ser frem til aftalens møde med virkeligheden.”
Moderaternes socialordfører Rosa Eriksen siger:
”Når man arbejder med nogle af samfundets mest sårbare borgere, er snyd og svigt fuldstændig uacceptabelt. Punktum. Med denne aftale sender vi et klart signal om, at ordentlighed og ansvar ikke er til forhandling. Samtidig sikrer vi, at indsatsen rammer præcist, så de mange seriøse aktører, der hver dag tager et stort ansvar, fortsat har gode og klare rammer. Aftalen er et vigtigt skridt mod mere tryghed, større gennemsigtighed og mere tillid på det sociale område.”
Liberal Alliances socialordfører Katrine Daugaard peger på, at aftalen lukker et centralt smuthul:
”I dag lander vi en bred aftale, der slår hårdere ned på snyd og svigt på sociale tilbud og lukker et centralt smuthul: Kommuners brug af ikke-godkendte tilbud, når børn og unge anbringes, eller voksne placeres i døgnophold.
Det er ikke kommet af sig selv. Aftalen er resultatet af Liberal Alliances vedholdende pres – og mit arbejde ovenpå utallige samråd om svigt, velfærdskriminalitet og tilbud, der udnytter sårbare borgere. Vi har insisteret på, at Folketinget ikke bare skulle tale om problemerne, men handle.
Derfor fik jeg også forhandlet ind i Rammeaftalen om handicap, at vi skulle vende tilbage med konkrete tiltag mod snyd, svigt og brugen af ikke-godkendte tilbud. Det løfte indfrier vi nu. Tak for det gode samarbejde med aftalepartierne herom.”
Konservatives socialordfører Joachim Hoffmann-Petersen fremhæver, at ansvarlighed skal kunne placeres tydeligt – også på tværs af aktører:
Der er få ting, der kan gøre mig så harm, som svindel og snyd på sociale tilbud. Velfærdssvindel går ud over de svageste danskere og gør grin med skatteyderne, så det skal der slåes hårdt ned på. Derfor er jeg også glad for denne aftale, som giver myndighederne langt bedre muligheder for at stoppe svindlere. Det har været vigtigt for mig, at alle involverede skal kunne holdes til ansvar. Det Konservative Folkeparti har blandt andet arbejdet for at revisorer nu har fået præciseret deres pligt til at opdage og reagere på snyd, og at velfærdskriminalitet nu bliver en skærpende omstændighed, når der skal afsiges dom i straffesager.
Radikale Venstres socialordfører Lotte Rod siger:
Mennesker skal have den hjælp, de har brug for. Og vi skal som samfund få den kvalitet, vi bruger fællesskabets penge på. Det er ikke til at forstå, at nogen kan få sig selv til at snyde og svigte sårbare mennesker. Jeg er som radikal stolt over at indgå dagens aftale, som stiller krav til kvalitet og ordentlighed. Tak til Konservative, Liberal Alliance og regeringspartierne for gode forhandlinger, hvor vi har lyttet til hinanden og gjort aftalen bedre sammen.
Socialdemokratiets socialordfører Camilla Fabricius siger:
For mig handler det her om noget helt grundlæggende: At børn, unge og voksne, som er afhængige af vores fælles velfærd, aldrig må blive snydt. Når der bliver begået svigt på sociale tilbud, er det de mest sårbare, der betaler prisen. Det accepterer vi ikke. Med den her aftale slår vi hårdt ned på de brodne kar og sikrer, at omsorg og kvalitet altid kommer før profit.
Hvad betyder det for borgerne?
Aftalen retter sig især mod sociale tilbud, hvor børn, unge og voksne kan bo eller være anbragt – og mod kommuners brug af sådanne tilbud.
For borgere kan aftalen betyde:
- at placeringer i akutte situationer fremover skal ske i tilbud, der er underlagt tilsyn
- at personer med relevante domme kan blive afskåret fra arbejde på sociale tilbud
- at ejere og bestyrelser kan blive ramt af karantæne, hvis de udnytter systemet.
Fakta: Aftalens hovedpunkter
- Karantæneregler udvides til også at omfatte ejere og bestyrelsesmedlemmer
- Mulighed for rettighedsfrakendelse udvides
- Personer dømt for visse straffelovsovertrædelser må ikke være ansat på sociale tilbud
- Kriminalitet begået som led i drift/ansættelse på sociale tilbud gøres til skærpende omstændighed i straffeloven
- Kommuners mulighed for akut brug af ikke-godkendte tilbud afskaffes
- Godkendte tilbud kan forhåndsgodkendes til akut modtagelse uden for rammerne i op til 12 uger
![]()
Læs også: