Sundhedslandsbyer rulles ud til flere steder: 14 landsbyer skal styrke trivsel og forebyggelse

Afstanden til læge og sundhedstilbud kan være lang i mange landdistrikter – og det kan få betydning for både forebyggelse, trivsel og mulighed for at få hjælp i tide. Nu bliver indsatsen med såkaldte sundhedslandsbyer udvidet, så i alt 14 landsbyer frem mod 2030 skal udvikle lokale sundhedsfællesskaber.

Projektet ledes af Landdistrikternes Fællesråd og støttes af Novo Nordisk Fonden og Nordea-fonden. Støtten lyder på 12 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden og 6 mio. kr. fra Nordea-fonden.

Seks landsbyer har været piloter

Sundhedslandsbyerne begyndte i 2023, hvor seks pilotlandsbyer blev udvalgt med støtte fra Nordea-fonden: Bagenkop på Langeland, Asaa i Nordjylland, Nørager i Himmerland, Nysted på Lolland, Bisserup på Sjælland og Ommel på Ærø.

Fokus har været at få flere borgere med i lokale, uformelle fællesskaber – især dem, der tidligere stod udenfor – for at styrke sundhed og trivsel tæt på hverdagen.

Lokale løsninger – fra nærsygeplejerske til gå-konsultationer

I Bagenkop på Langeland er der ifølge pressemeddelelsen 25 kilometer til nærmeste læge. Her har frivillige taget initiativ til en forsøgsordning med en nærsygeplejerske, som kommer til landsbyen hver 14. dag med forebyggende indsatser og hjælp til at få kontakt til læge i rette tid.

I Nysted på Lolland har frivillige i samarbejde med en praktiserende læge sat gang i gå-gruppe-konsultationer, hvor motion, fællesspisning og faglige oplæg om sundhed og trivsel kombineres.

Andre steder har indsatsen handlet om at skabe tryghed og viden i lokalsamfundet. I Ommel på Ærø og i Nørager i Himmerland har borgere deltaget i kurser om støtte til mennesker med demens – med målet om mere demensvenlige lokalsamfund.

“Din sundhed skal ikke afgøres af, hvor du bor”

Hos Landdistrikternes Fællesråd peger projektleder Mette Boel på, at ulighed i sundhed også handler om geografi – og at landsbyer selv kan gøre noget gennem fællesskaber og sundhedsfremme:

“Som borger i Danmark skal din sundhed ikke afgøres af, hvor du bor. Men det gør den – og ofte i en negativ retning, hvis du bor i et yderområde. Det nye er, at en landsby selv kan gøre noget gennem inkluderende fællesskaber og ved at sætte fokus på sundhedsfremme. Det har seks sundhedslandsbyer allerede bevist, og vi ser frem til at få flere landsbyer med,” siger projektleder Mette Boel fra Landdistrikternes Fællesråd.

Hun fremhæver, at de kommende sundhedslandsbyer skal sætte gang i endnu flere lokale fællesskaber og samtidig styrke samarbejdet med sundhedsvæsenet.

Skal også inspirere kommuner og politikere

Formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, forventer, at erfaringerne kan få betydning bredere end de enkelte landsbyer – også i det politiske arbejde med nære sundhedstilbud:

“Det bliver en stor opgave, både politisk i sundhedsrådene og i praksis i kommuner og regioner, at skabe reel nærhed i sundhedsvæsenet og sundhedsydelserne, samt reducere ulighed i sundhed, hvor landdistrikterne er mest udfordrede. Jeg forventer, at sundhedslandsbyerne kan vise vejen til bedre fysisk og mental sundhed, hvor der er fokus på både sjæl og legeme. Vi vil efterfølgende arbejde for, at resultaterne fra sundhedslandsbyerne politisk indtænkes i de nære sundhedstilbud og sundhedsfokus,” udtaler Steffen Damsgaard.

Projektet løber 2026–2030

Videreudviklingen af Sundhedslandsbyer løber fra marts 2026 til marts 2030. Ifølge pressemeddelelsen skal der i 14 landsbyer arbejdes med at udbygge sundhedsfremmende fællesskaber og samtidig etablere samarbejde med kommunernes sundhedsprofessionelle.

Der nævnes også en mulighed for, at den nærmeste praktiserende læge – gennem sociale henvisninger – kan hjælpe ensomme eller sårbare borgere ind i lokale fællesskaber i sundhedslandsbyen.