AAU-studie kan bane vej for mere målrettet behandling af kronisk tarmbetændelse

Omkring 60.000 danskere lever med kronisk tarmbetændelse – en sygdom, der kan udvikle sig meget forskelligt fra person til person. Nogle har relativt få gener, mens andre kan ende i lange og invaliderende forløb med blandt andet operationer og stomi.

Det kan også mærkes lokalt, fordi sygdommen rammer på tværs af landet, og mange lever med en hverdag præget af usikkerhed, blandt andet frygten for at forlade hjemmet på grund af akut behov for toilet.

Nu peger en ny dansk undersøgelse fra grundforskningscentret PREDICT på Aalborg Universitet på, at læger allerede ved diagnosen kan få bedre mulighed for at vurdere, om en nydiagnosticeret patient står over for et mildt eller et alvorligt sygdomsforløb.

Over- og underbehandling er et kendt problem

Ifølge pressemeddelelsen er en af de store udfordringer ved kronisk tarmbetændelse, at læger i dag ikke kan forudsige, hvilken udvikling den enkelte patient vil få.

Det betyder, at mange enten får for lidt eller for meget behandling – og at man risikerer at miste chancen for at sætte ind i tide, før tarmen bliver alvorligt skadet.

Genetik kan give et tidligt fingerpeg

Forskerne bag den nye undersøgelse har fundet en sammenhæng mellem arvelighed og sygdommens sværhedsgrad: Personer med højere genetisk risiko for at udvikle kronisk tarmbetændelse ser også ud til at have større risiko for et svært forløb.

Undersøgelsen bygger på en kombination af nationale registerdata, kliniske data og materiale fra Danmarks Nationale Biobank for knap 8.300 danskere med kronisk tarmbetændelse.

Resultaterne er offentliggjort i det internationale tidsskrift Gastroenterology, oplyser Aalborg Universitet.

“Vi mangler virkelig et pålideligt klinisk værktøj”

Studiets hovedforfatter, Marie Vibeke Vestergaard, peger på, at sygdommen både er vanskelig at behandle og kan komme tilbage igen og igen – og at behandlingsbehovet varierer meget.

“I dag findes der ingen kur mod kronisk tarmbetændelse. Sygdommen kan holdes nede medicinsk, eller i nogle tilfælde ved kirurgisk at fjerne det påvirkede stykke tarm. Mange oplever dog løbende tilbagefald, hvor behandlingen skal ændres, og sygdomsforløbene er meget forskellige,” siger Marie Vibeke Vestergaard.

Hun understreger, at der er behov for bedre redskaber i klinikken:

”Derfor mangler vi virkelig et pålideligt klinisk værktøj til at vælge den mest hensigtsmæssige strategi for den enkelte. De nye fund udgør nogle af de første spadestik mod egentlig personaliseret behandling af patienter.”

Flere brikker mangler stadig, før det kan bruges i praksis

Pressemeddelelsen fremhæver, at sammenhængen mellem genetik og sværhedsgrad også støttes af et tidligere studie fra samme forskergruppe. Her fandt man, at genet HLA-DRB1*01:03 markant øger risikoen for, at mennesker med blødende tyktarmsbetændelse ender med en større operation.

Men forskerne understreger samtidig, at der fortsat mangler viden om de biologiske markører, der skal til for at kunne forebygge og planlægge individuelle forløb. Derfor skal de nye resultater nu følges op af undersøgelser, der tester, hvilken medicin og strategi der passer bedst til hvilke undergrupper.

”Vi ved, at genetikken kun er én af mange faktorer, der spiller ind i udviklingen af sygdommen og dens sværhedsgrad. Derfor kommer vi også til at forske videre. Men forhåbentlig vil resultaterne bidrage til, at lægerne i fremtiden kan tilbyde mere præcise behandlinger, så flere patienter får langt mildere sygdomsforløb,” siger Marie Vibeke Vestergaard.