Ny forskning: Plejehjemsomsorg risikerer at blive usynlig i digitale systemer

Digitale dokumentationssystemer fylder stadig mere i hverdagen på danske plejehjem, hvor de skal skabe kvalitet, overblik og effektivitet i omsorgen for ældre. Men ny forskning fra Roskilde Universitet viser, at et øget fokus på målbarhed og digitale data kan gøre vigtige dele af det professionelle omsorgsarbejde usynligt.

Studiet er udført af erhvervs-ph.d.-stipendiat Mie Winther Christensen og professor Nete Schwennesen og bygger på etnografisk feltarbejde på tre plejehjem i Københavns Kommune.

Når omsorg skal “oversættes” til data

Forskerne beskriver, hvordan data ikke bare er et enkelt flow fra observation til registrering. I stedet opstår data gennem et omfattende oversættelsesarbejde, hvor medarbejdere forsøger at gøre komplekse og relationelle situationer til noget, der passer ind i et digitalt system.

Men ifølge forskningen er der grænser for, hvad der kan omformes til felter og registreringer.

En social- og sundhedshjælper fra studiet siger:

Det er svært at dokumentere omsorg. Hvad er omsorg? Det er noget socialt. Alt det arbejde, vi gør for at skabe god omsorg og en hverdag, som er tryg og hænger sammen for beboerne – dét arbejde ser man ofte ikke.

God omsorg – eller god dokumentation?

Studiet peger på, at plejehjemspersonale i stigende grad oplæres i at være “gode dataarbejdere”, og at korrekt dokumentation er blevet en central del af det at være professionel i ældreplejen.

Samtidig oplever medarbejdere, at dokumentationskravene ikke altid matcher det, de selv mener er vigtigt for at kunne yde den rette omsorg.

En social- og sundhedshjælper forklarer:

Vi får altid at vide, at vi ikke skal skrive, at ‘Fru Jensen har haft en god dag’. Men nogle gange vil jeg gerne vide, om Fru Jensen har haft en god dag. Det er vigtigt for mit arbejde,

Forskerne beskriver den type situationer som data- og omsorgsdilemmaer – altså når to måder at “gøre god omsorg” kolliderer: den, der kan dokumenteres, og den, der bygger på relationer og konkrete hensyn.

Når hensyn til beboeren bliver en “fejl”

I den videnskabelige artikel beskrives blandt andet en situation, hvor en beboer ikke ønsker, at et fald registreres i systemet af hensyn til beboerens værdighed. Medarbejderne vælger derfor ikke at dokumentere episoden.

Senere bliver det på et møde omtalt som “en kæmpe fejltagelse”, fordi hændelsen ikke er registreret digitalt. Ifølge forskerne kan fokus på den manglende registrering komme til at overskygge de etiske overvejelser og faglige vurderinger, der lå bag beslutningen.

“Så er jeg ikke overflødig”

Forskerne advarer om, at hvis det primært er det målbare, der tæller, kan plejehjem miste blikket for de kreative, fleksible og kontekstuelle praksisser, der er afgørende for personcentreret omsorg.

En social- og sundhedshjælper siger:

Nogle gange føler jeg, at jeg skriver noget ind for at vise, at jeg har gjort noget. Så er jeg ikke overflødig,

Mie Winther Christensen peger på, at studiet rejser et grundlæggende spørgsmål om retningen for fremtidens ældrepleje:

”Vores studie peger på et grundlæggende spørgsmål for fremtidens ældrepleje: Hvordan sikrer vi, at digitale systemer understøtter – og ikke undergraver – den omsorg, de er sat i verden for at dokumentere?” siger Mie Winther Christensen.

Fakta: Studiet “Datarejser på plejehjem”

Forskningen er beskrevet i artiklen ’Datarejser på plejehjem’, der undersøger, hvordan data om plejehjemsbeboere bliver skabt, dokumenteret og brugt i praksis. Forskerne introducerer begrebet “datarejser” til at beskrive, hvordan information om beboerne bevæger sig gennem digitale systemer.

Studiet er det første af tre i Mie Winther Christensens ph.d.-afhandling om digital dokumentation og omsorg på plejehjem. Mie Winther Christensen er antropolog og erhvervs-ph.d.-stipendiat, og forskningen er et projektsamarbejde med Københavns Kommune. Nete Schwennesen er professor i sundhed og samfund.