Alarm 112
Kvinde anholdt i Randers efter flere anmeldelser om vold og hærværk
Østjyllands Politi rykkede mandag eftermiddag ud til Vilh. Thomsens Plads, hvor en 51-årig kvinde ifølge politiet skabte utryghed og senere blev tvangsindlagt
Østjyllands Politi anholdt mandag eftermiddag en 51-årig kvinde i det centrale Randers efter flere samtidige anmeldelser fra borgere.
Politiet oplyser, at de klokken 15.19 rykkede ud til Vilh. Thomsens Plads, hvor kvinden ifølge anmeldelserne havde optrådt udadreagerende og aggressivt.
Flere anmeldelser fra borgere
Ifølge politiet blev kvinden anmeldt for både hærværk og vold.
Hun skal blandt andet have sparket på en opgangsdør, revet vinduesviskere af biler og slået en mand i ryggen og på halsen med metaldele fra vinduesviskerne.
Læs også:
Forsøgte at bide betjent
Da politiet nåede frem få minutter senere, forsøgte kvinden ifølge Østjyllands Politi at bide en betjent under anholdelsen.
Politiet oplyser videre, at kvinden fortsatte med at være udadreagerende og gjorde modstand under transporten.
Tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling
Efter anholdelsen blev kvinden vurderet til at skulle tvangsindlægges på psykiatrisk afdeling.
Den 51-årige er sigtet for kvalificeret vold, hærværk på en bil og vold mod polititjenestemand. Ifølge politiet bed hun en betjent i hånden.
Læs også: