Danmark

Forskere: Kulturlivet kan blive bedre til at lytte til børns forskellige oplevelser

Nyt forskningsprojekt fra Aarhus Universitet peger på, at børn møder museer og teatre meget forskelligt – og at kulturinstitutioner bør tage det mere alvorligt.

Søren Greve
Af Søren Greve 11. marts 2026

Børn oplever ikke kultur på samme måde. Det er en af hovedpointerne i forskningsprojektet BØV – Børns møde med den nationale kulturarv, som forskere fra Aarhus Universitet står bag. Projektet har undersøgt, hvordan Nationalmuseet, Det Kongelige Teater og Statens Museum for Kunst henvender sig til børn, og hvordan børnene selv oplever mødet med institutionerne.

Ifølge forskerne er børn lige så forskellige som voksne, når det gælder interesser, værdier og måder at tage imod formidling på. Derfor kan kulturlivet blive bedre til at lytte til børns forskellige stemmer og behov.

Børn er ikke én målgruppe

Lektor og projektleder Louise Ejgod Hansen fra Aarhus Universitet peger på, at kulturinstitutioner i højere grad bør se børn som en mangfoldig gruppe frem for én samlet målgruppe.

”Der er forskel på, hvad der fanger børn indholdsmæssigt, og hvilke formidlingsgreb, der appellerer til det enkelte barn. På voksenområdet er man for længst gået over til ikke alene at målgruppeinddele på baggrund af kategorier som alder, uddannelsesbaggrund og erhverv, men også ud fra holdninger, værdier og interesser. Vores undersøgelser har tydeligt vist, at børn er lige så forskellige,” fortæller lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur og projektleder i BØV, Louise Ejgod Hansen.

Voksne sætter ofte rammerne

Projektet tager udgangspunkt i, at børn er kulturelle medborgere med ret til at opleve og deltage i kultur på linje med voksne. Men forskerne peger samtidig på, at børns møde med kulturinstitutioner i høj grad bliver styret af voksne, både ansatte og nære relationer som forældre og bedsteforældre.

Postdoc Christiane Særkjær siger:

”Børnenes møder med kulturinstitutionerne er i høj grad præget af forskellige relationer og rammesætninger. Hvis vi skal give børnene mere indflydelse på dette møde er det derfor også vigtigt at tage deres oplevelser og ageren seriøst. Også på de tidspunkter, hvor de måske agerer på måder, der er anderledes end hvad vi som voksne eller institutioner forventer,” forklarer postdoc i projektet Christiane Særkjær.

Børn har været med som medforskere

I projektet har børn ikke kun været deltagere, men også medforskere. De har blandt andet interviewet andre børn, tegnet deres oplevelser og brugt fotos til at vise, hvad der er vigtigt i mødet med kulturinstitutionerne. Det materiale indgår i projektets samlede undersøgelser.

Ifølge forskerne har det givet en indsigt, som ellers ville være svær at få adgang til.

Ret til kultur er ikke tydeligt skrevet ind

Forskningsprojektet peger også på, at børns ret til kulturdeltagelse findes i FN’s børnekonvention, men ikke er implementeret tydeligt i dansk kulturpolitik. Samtidig viser undersøgelserne, at indsatsen for at skabe rammer for børn er meget forskellig på de tre kulturinstitutioner.

Louise Ejgod Hansen siger:

”Når vi kigger på den strategiske indsats for at inddrage børn over tid, er billedet ujævnt. Fokus på børn har været svingende gennem årene, præget af skiftende børnesyn og projektbaserede indsatser,” forklarer Louise Ejgod Hansen.

Håber at inspirere kulturlivet

Forskerne håber, at resultaterne kan skabe dialog mellem kulturinstitutioner og være med til at få flere til at reflektere over, hvordan børns møder med kultur bliver formet. Resultaterne blev præsenteret på konferencen BØV – Børns møde med den nationale kulturarv på Aarhus Universitet den 9. og 10. marts 2026.

Projektet er gennemført i samarbejde mellem Aarhus Universitet, Det Kongelige Teater, Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet og er støttet af Augustinusfonden.