Nyheder
Nye regler kan være på vej i dag: Lærere skal kunne gribe fysisk ind over for elever, der forstyrrer undervisningen
Et nyt lovforslag skal give lærere mulighed for at gribe fysisk ind i flere situationer end i dag. Forslaget bliver tirsdag behandlet i Folketinget og har allerede skabt uenighed blandt forskere og interesseorganisationer.
Må en lærer tage fysisk fat i en elev, der gentagne gange forstyrrer undervisningen og ikke reagerer på beskeder om at stoppe?
Det spørgsmål er centralt i et nyt lovforslag, som Folketinget tirsdag den 10. november skal førstebehandle.
Regeringen ønsker at give lærere og andet skolepersonale tydeligere regler for, hvornår de må gribe fysisk ind over for elever. Samtidig lægger forslaget op til, at fysisk indgriben skal være mulig i flere situationer end hidtil.
Det gælder blandt andet, hvis en elev væsentligt forstyrrer undervisningen, selvom læreren gentagne gange har forsøgt at stoppe adfærden gennem samtale og andre mindre indgribende metoder.
Flere situationer kan give mulighed for fysisk indgriben
Lovforslaget omfatter både folkeskoler og fri- og privatskoler.
Efter forslaget skal skolens personale kunne gribe fysisk ind, hvis en elev:
- Skader ting eller ejendom.
- Udsætter sig selv eller andre for fysisk fare.
- Fysisk krænker andre.
- Psykisk krænker andre.
- Væsentligt forstyrrer undervisningen for andre elever.
Fysisk indgriben skal dog fortsat være sidste udvej.
Det betyder, at læreren som udgangspunkt først skal forsøge at løse situationen gennem eksempelvis samtale eller ved at guide eleven væk fra konflikten.
Et eventuelt fysisk indgreb skal altid stå mål med situationen og gennemføres så skånsomt og kortvarigt som muligt.
Læs også:
Flere lærere oplever vold og konflikter
Baggrunden for lovforslaget er blandt andet undersøgelser, der peger på stigende problemer med vold og udadreagerende adfærd på landets skoler.
Mere end hver fjerde lærer oplever ifølge en undersøgelse, at omfanget af voldelig og udadreagerende adfærd er steget.
Samtidig viser undersøgelsen, at der i hver femte klasse har været vold rettet mod lærerne.
Tal fra Arbejdstilsynet viser desuden, at et stigende antal lærere har været udsat for vold eller trusler om vold inden for de seneste 12 måneder.
Regeringen mener derfor, at der er behov for tydeligere regler, så lærere ikke skal være i tvivl om deres muligheder, når konflikter opstår.
Minister: Lærere skal ikke frygte konsekvenserne
Undervisningsminister Magnus Heunicke fremhæver, at lovforslaget både handler om at beskytte eleverne og skabe tryghed for skolernes ansatte.
“Lærerne skal ikke være i tvivl om, hvad de må gøre, når en situation eskalerer. Og ingen lærere skal frygte en fyreseddel, fordi de har grebet ind, når det var nødvendigt i en voldsom situation. Det handler om, at skabe en skole med ro, rammer og orden. Derfor skal der være klare regler for, hvornår en lærer må gribe fysisk ind. Det skylder vi dem. Og det skylder vi eleverne. Men skolerne har samtidig et ansvar for at forebygge, så vi så vidt muligt undgår, at situationerne overhovedet når dertil,” siger undervisningsminister Magnus Heunicke.
Han understreger dermed, at de nye muligheder ikke må erstatte skolernes arbejde med at forebygge konflikter.
Lærerforening bakker op – andre er kritiske
Lovforslaget har mødt modstand fra flere interesseorganisationer og forskere, mens Danmarks Lærerforening støtter initiativet.
Lærerforeningen mener, at der er behov for klarere regler for, hvornår og hvordan lærere må gribe fysisk ind over for elever.
Ifølge foreningen har hver tredje lærer inden for det seneste år undladt at bruge fysisk berøring til at skabe ro i klassen af frygt for mulige negative konsekvenser.
Foreningen ser derfor tydeligere regler som en mulighed for at skabe større sikkerhed for både lærere og elever.
Fysisk indgriben må aldrig blive en almindelig løsning
Selvom lovforslaget lægger op til at udvide mulighederne for fysisk indgriben, understreges det, at indgreb kun må ske undtagelsesvist.
Skolerne skal fortsat arbejde med at forebygge konflikter og sikre et godt undervisningsmiljø.
Der skal samtidig være særligt fokus på situationer, hvor problemerne gentager sig.
Lovforslaget lægger desuden op til, at reglerne efterfølgende skal evalueres, så brugen af fysisk indgriben på skolerne kan følges.
Tirsdagens behandling i Folketinget er første skridt i den politiske behandling af forslaget. Reglerne er derfor endnu ikke vedtaget.
Læs også: