Kunstig intelligens og blodtryksmåling i hjemmet skal forebygge stroke

Med kunstig intelligens, sundhedsdata og blodtryksmåling i hjemmet vil forskere fra Aalborg Universitet forebygge stroke blandt de danskere, der i dag har størst risiko – og som ofte først møder sundhedsvæsenet, når det er akut. Projektet gennemføres i samarbejde med Netcompany og Hjernesagen og er støttet af TrygFonden, Netcompany og Salling Fondene.

En voksende og ulige sundhedsudfordring

Over en million danskere lever med forhøjet blodtryk, som er den største enkeltstående risikofaktor for stroke. Stroke er samtidig en af de hyppigste dødsårsager i Danmark, og flere og flere yngre voksne rammes.

Risikoen er dog langt fra ligeligt fordelt. Borgere uden uddannelse har næsten dobbelt så høj risiko for at få stroke sammenlignet med andre grupper.

”Vi ved, at der er markant social ulighed i stroke. Borgere uden uddannelse har næsten dobbelt så høj risiko for at blive ramt. Det er ofte mennesker, som ikke kommer til lægen i tide, men først møder sundhedsvæsenet, når de akut indlægges eller i værste fald slet ikke når frem,” siger ph.d.-studerende Louise Juhl fra Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning ved Aalborg Universitet.

Forebyggelse rykker ind i hjemmet

Projektet har som mål at rykke forebyggelsen helt ind i danskernes hverdag – og ind i hjemmet. Ved hjælp af data science og kunstig intelligens vil forskerne identificere, hvor i landet borgere med størst risiko for stroke bor, og vurdere, hvilke forebyggelsesindsatser der faktisk virker.

Samtidig udnyttes den teknologiske udvikling i smartphones, smartwatches og andre bærbare enheder, som i dag kan estimere blodtryk.

Borgeren måler selv sit blodtryk derhjemme. Ved gentagne forhøjede værdier sendes målingerne automatisk til en sundhedsprofessionel, typisk en sygeplejerske, som vurderer, om der er behov for opfølgning og eventuel behandling.

Teknologi skal være enkel og tilgængelig

Ifølge forskerne er det afgørende, at løsningen er nem at bruge – også for borgere, der har svært ved at navigere i sundhedssystemet.

”Udfordringen er, at teknologien både skal være pålidelig, enkel og økonomisk tilgængelig. Især for de borgere, der har sværest ved at navigere i sundhedssystemet. Men det afgørende er ikke, om en hjemmemåling er en anelse mere upræcis end en klassisk måling hos lægen. Det afgørende er, at teknologien kan identificere personer med forhøjet risiko og motivere dem til at ændre livsstil eller søge hjælp, så de kan starte i blodtrykssænkende behandling,” siger Louise Juhl.

Projektet flugter med regeringens sundhedsreform, hvor forebyggelse, mindre ulighed i sundhed og nærhed til borgerne er centrale mål.

App testes allerede blandt borgere

En prototype på den kommende app testes allerede blandt borgere i blandt andet Bilka-varehuse rundt om i landet. Her undersøger forskere og Hjernesagen, om borgerne kan og vil bruge løsningen i hverdagen.

De foreløbige erfaringer viser stor interesse, men også udfordringer – især i udsatte områder.

“Nogle borgere i udsatte områder forstår ikke dansk eller bruger sjældent digitale løsninger. Derfor vil vi bruge AI til automatisk oversættelse, så appen bliver flersproget. Det gør det lettere at forstå resultaterne og er et konkret skridt mod mindre ulighed i sundhed,” siger Louise Juhl.

Klar ambition frem mod 2027

Når ph.d.-projektet afsluttes i 2027, er ambitionen at have skaffet midler til at videreudvikle prototypen til en løsning, der kan bruges i praksis. Først målrettet udsatte områder i Danmark – og senere, hvis effekten kan dokumenteres, udbredt bredere og til andre livsstilssygdomme.

Fakta om stroke

• Stroke opstår, når blodtilførslen til hjernen afbrydes på grund af en blodprop eller en hjerneblødning.
• Omkring 12.000 danskere rammes hvert år, og cirka 3.300 dør.
• Næsten 90 procent af tilfældene skyldes risikofaktorer, der kan forebygges.
• Den vigtigste risikofaktor er forhøjet blodtryk. Over 1 million danskere lever med forhøjet blodtryk – mange uden at vide det.
• 30 procent af personer med stroke er under 65 år.
• Stroke koster årligt samfundet mere end 10 milliarder kroner i sundhedsudgifter og tabt arbejdsevne.

Kilde: Hjernesagen, opdateret oktober 2025.