Hver femte voksen tror, Facebook har en chefredaktør

En ny stor nordisk undersøgelse viser, at mange voksne misforstår, hvordan sociale medieplatforme fungerer: Én ud af fem voksne i Norden tror fejlagtigt, at Facebook har en chefredaktør, som kan holdes ansvarlig for det indhold, der vises på platformen.

Resultatet fremgår af Nordic Media Literacy Survey, der er udarbejdet af Medierådet for Børn og Unge og mediemyndighederne i Sverige, Norge, Finland og Island med støtte fra Nordisk Ministerråd.

Misforståelse om ansvar og medier

I undersøgelsen bruges Facebook som eksempel på sociale medieplatforme generelt. Ifølge Medierådet bliver misforståelsen om en chefredaktør et tegn på, at mange voksne mangler basal viden om forskellen på redaktionelle medier – og digitale platforme, der ikke er redaktionelt styret.

Medierådets forperson, Miriam Michaelsen, kalder tallene bekymrende.

“Det er i den grad alarmerende, at hver femte voksne i undersøgelsen tror, at Facebook har en chefredaktør. Det er en foruroligende fejlantagelse, der sender et klart signal om, at der er brug for viden i befolkningen om redaktionelle og ikke-redaktionelle medier, deres ansvar og finansiering. Stærke mediekundskaber understøtter et oplyst og modstandsdygtigt demokratisk samfund.”

Dansk usikkerhed: Hvilke medier kan man stole på?

Undersøgelsen peger også på udfordringer herhjemme. En ud af tre danskere har svært ved at afgøre, hvilke medier de kan stole på, fremgår det af resultaterne.

Samtidig svarer knap halvdelen af unge danske respondenter (9-15 år), at generativ kunstig intelligens gør det sværere at vurdere, hvad der er ægte, og hvad der er falsk online.

Sociale medier fylder i nyhedsforbruget

Rapporten viser desuden, at sociale medier spiller en stor rolle i nordboernes nyhedsforbrug. Mere end halvdelen bruger sociale medier til at holde sig opdateret om nyheder dagligt, og tre ud af fire gør det ugentligt.

En anden tendens er, at mange holder sig tilbage fra at deltage i debatten online: Fire ud af ti i Norden undlader at kommentere på opslag på sociale medier af frygt for at blive angrebet.

Om undersøgelsen

Nordic Media Literacy Survey omfatter både voksne (16 år og ældre) samt børn og unge (9-15 år). Der er spurgt cirka 2.000 voksne i hvert af de fem nordiske lande og cirka 1.000 børn i Danmark, Sverige, Norge og Island. I alt bygger undersøgelsen på svar fra 12.744 respondenter.

Medierådet fremhæver, at mediekundskaber handler om viden og kompetencer, der gør det muligt at navigere trygt og kritisk i et medielandskab i forandring – og at kunne skelne mellem redaktionelle medier og andre informationskilder.

“Mediekundskaber er nødvendige for alle aldersgrupper, og Medierådet for Børn og Unge har stort fokus på den vigtige opgave, det er at styrke dem. Både i forhold til børn og unge og de voksne omkring dem. Kun gennem en øget forståelse af medier og digitale platforme kan vi sikre, at borgere i samfundet er i stand til at navigere kritisk i medie- og informationslandskabet, som er i konstant forandring,” siger Miriam Michaelsen.