Nyt studie: Blodprøve kan identificere patienter med risiko for epilepsi

En almindelig blodprøve, der allerede bruges på mange danske skadestuer, kan muligvis hjælpe læger med at forudsige, hvilke patienter der risikerer at udvikle epilepsi efter en hovedskade.

Det viser et nyt studie fra forskere ved Aarhus Universitet.

Hvert år behandles tusindvis af danskere på skadestuen efter et slag mod hovedet. De fleste kommer sig uden varige mén, men en mindre gruppe udvikler epilepsi i månederne eller årene efter ulykken.

Indtil nu har lægerne haft begrænset viden om, hvem der er i særlig risiko. Men ifølge forskerne kan måling af proteinet S100B i blodet være en del af løsningen.

”Vores studie tyder på, at S100B-niveauet hos personer med hovedtraume kan bruges til at vurdere, hvem der er i særlig risiko for at udvikle epilepsi,” siger postdoc Kasper Lolk fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet, der står bag studiet.

Undersøgte over 10.000 patienter

Studiet bygger på data fra mere end 10.000 danskere, som fik målt proteinet S100B i blodet efter en hovedskade i perioden fra 2013 til 2022.

S100B er et protein, der frigives fra hjerneceller, når hjernen bliver beskadiget. På danske skadestuer bruges målingen allerede til at vurdere, om patienter med lettere hovedskader har behov for en CT-skanning.

Forskerne fandt en sammenhæng mellem forhøjede S100B-værdier og øget risiko for epilepsi – men kun hos patienter, der også havde synlige læsioner i hjernen.

I denne gruppe havde patienter med høje S100B-værdier op til 21 procent risiko for at udvikle epilepsi inden for fem år.

”S100B-niveauet korrelerer med sværhedsgraden af traumatisk hjerneskade, som samtidig er den vigtigste risikofaktor for posttraumatisk epilepsi. Derfor er det ikke uventet, at sammenhængen især ses hos patienter med påviselige hjernelæsioner,” forklarer Jakob Christensen, der er klinisk professor i epilepsi på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet.

Visse sygdomme øger risikoen

Studiet viser også, at nogle patienter er mere sårbare end andre.

Særligt personer med karsygdomme i hjernen eller alkoholmisbrug havde en højere risiko for at udvikle epilepsi efter et hovedtraume.

”Vores studie peger på, at eksisterende sygdomme kan gøre hjernen mere sårbar over for konsekvenserne af hovedtraume. Karsygdomme og alkoholmisbrug kan begge øge risikoen for blødning efter hovedtraume, og netop hjerneblødning er forbundet med en markant forhøjet risiko for efterfølgende epilepsi,” siger Jakob Christensen.

Forskerne efterlyser flere undersøgelser

Selvom resultaterne er lovende, understreger forskerne, at der er behov for mere forskning, før blodprøven kan bruges som et egentligt prognostisk værktøj i klinikken.

Blandt andet mangler der mere præcis viden om omfanget af hjerneskaderne og om, hvornår blodprøven bliver taget.

”På kort sigt er der behov for yderligere studier, der undersøger betydningen af S100B mere detaljeret. På længere sigt er håbet, at denne viden kan bruges til at forebygge udviklingen af epilepsi hos personer, der har slået hovedet,” siger Kasper Lolk.

Studiet er et prospektivt, registerbaseret kohortestudie og er gennemført i samarbejde med forskere fra Göteborgs universitet og Sahlgrenska Universitetssjukhuset i Sverige. Det er blandt andet finansieret af Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden.