Kultur
Jaguarungerne i Randers Regnskov er en han og en hun
De to små jaguarkillinger trives godt, og gæster kan allerede nu være heldige at få et glimt af dem uden for redekassen.
Der er nyt fra jaguarfamilien i Randers Regnskov. Et lille sundhedstjek af de to jaguarkillinger har nu vist, at der er tale om en han og en hun.
Samtidig blev de to unger vejet til henholdsvis 2.017 gram og 1.943 gram, og ifølge Randers Regnskov er det rigtig fine vægte. Alt tyder dermed på, at de to små pelsklumper stortrives.
Kan måske allerede ses
De to jaguarkillinger er nu 25 dage gamle, og mange har allerede spurgt, hvornår de kan opleves uden for redekassen.
Ifølge Randers Regnskov kan det ske meget snart – og måske er det allerede muligt. Regnskoven oplyser, at man i går så en af killingerne vralte rundt i stalden sammen med storesøster Sibba.
Læs også:
Storesøster følger tæt med
Det er ikke kun gæsterne, der har fået øjnene op for de nye familiemedlemmer. Også storesøster Sibba har vist stor interesse for de to unger.
Ifølge Randers Regnskov er hun så glad for killingerne, at hun næsten ikke kan lade dem være. Hun nusser dem, vasker dem, leger med dem og sover sammen med dem.
Ingen garanti – men chancen er der
Der er dog ingen garanti for, at jaguarkillingerne viser sig frem, når gæsterne kommer forbi. Men chancen er der nu, lyder det fra Randers Regnskov.
For besøgende i de kommende dage kan der derfor være ekstra god grund til at holde øje i jaguaranlægget.
Læs også: