Alarm 112

Brand i el-skab mørklagde område i Løgten

Politi og brand kørte natten til onsdag kl. 12.14 til en adresse i Løgten ved Skødstrup, hvor der var en anmeldelse om, at der var brand i en el-boks ved en villa, og at der stod høje flammer ud af den.

Benedikte Jensen
Af Benedikte Jensen 27. november 2024

Da patruljen ankom på stedet, mødte de brandvæsnet, som netop havde fået ilden slukket. Branden var opstået på en byggeplads på en villagrund i en el-boks, og branden betød, at 164 ejendomme i området i en periode var uden strøm.

Der er ikke noget, der tyder på, at der ligger en kriminel handling bag.